Er Danmark klar til flere ældre?

Ældre Sagen varmer op til folketingsvalget 2019 med en politisk debat. Kom og hør partilederne diskutere nogle af de store udfordringer på ældre- og sundhedsområdet.

Det danske samfund er i disse år præget af en aldrende befolkning. Vi danskere lever længere, og der bliver flere danskere over 65 år.

Flere bliver længere på arbejdsmarkedet, men nogle bliver nødt til at stoppe med at arbejde, før de når pensionsalderen, fordi de er slidt op. Der skal findes værdige og holdbare løsninger til dem, der efter et langt arbejdsliv ikke kan mere.

Mantraet for ældreplejen i Danmark har i en lang årrække været ’Længst muligt i eget hjem’. Sådan er det stadig. Men mange svækkede ældre får ikke den hjælp, de har brug for.

Hjemmehjælpen er beskåret, og det er svært at rekruttere nok personale til ældreplejen.

Derudover er der  fortsat behov for et mere sammenhængende tilbud fra sundhedsvæsenet på tværs af hospital, kommune og egen læge.

Derfor inviterer Ældre Sagen til politisk debat om følgende temaer:

  • Hvordan sikrer vi mere sammenhæng i sundhedsvæsenet?
  • Hvordan styrker vi ældreplejen?
  • Hvordan skaber vi en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet?

Dem kan du møde

I debatpanelet møder du partiledere og ordførere fra de opstillingsberettigede partier. Blandt andre deltager Kristian Jensen (V), Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Morten Østergaard (RV), Christina EGelund (LA), Søren Pape Poulsen (K), Peder Hvelplund (EL), Rasmus Nordqvist (Alternativet), Pernille Vermund (Nye Borgerlige) og Stig Grenov (Kristendemokraterne).  

Ordstyrer: Tine Götzsche

Program

9.00 Registrering og kaffe/croissant. 
10.00 Velkomst og debat med partilederne.
11.30  Debatten er slut.
Ældre Sagen byder på en sandwich og mulighed for at reflektere over debatten.
12.30  Tak for i dag.

Tidspunkt

Onsdag den 6. februar 2019 kl. 10-11.30 Dørene åbner kl. 9.00.

Sted

Ældre Sagen Campus, Snorresgade 17-19, 2300 København S.

Tilmelding

Der har været stor interesse for arrangementet, og der er desværre ikke flere ledige pladser. Der er desværre heller ikke flere ledige pladser på ventelisten.

Det er gratis at deltage.  

Find vej

 

Transport

Nærmeste metro er Islands Brygge, og bus 250S kører lige til døren. Der er desuden flere muligheder for betalingsparkering (ParkPark, EasyPark) foran og rundt om Ældre Sagen.

Sidst opdateret 17.01.2019