Corona

Gode råd fra Ældre Sagen

Gode råd om mental sundhed under corona

Få inspiration til en god hverdag, mens hverdagen er præget af den særlige situation med corona.

Tiden med corona i Danmark kan være svær, og den usikre situation kan påvirke trivsel og den mentale sundhed.

Men der er nogle ting, du kan gøre for at gøre hverdagen lettere. 

  • Prøv at få sovet og hold en normal døgnrytme 
    Jo mindre søvn du får, jo mere tilbøjelig er du til at bekymre dig og være ængstelig.
  • Spis sundt og varieret
    Så får du bedre energi og overskud til hverdagens udfordringer.
  • Hold dig fysisk aktiv
    Fysisk aktivitet kan være mange ting fx havearbejde eller gymnastik på stuegulvet. Prioriter at komme ud og røre dig og få frisk luft dagligt, dagslys løfter humøret.

    Få inspiration til motion i naturen
  • Hold dig mentalt aktiv
    Hold din hjerne i gang ved at lave forskellige slags aktiviteter. Læs, spil et spil, skriv dagbog, hør musik eller lav noget kreativt.

    Læs artiklen: Hold hjernen i form
  • Skab struktur i hverdagen
    Lav en plan eller et skema over aktiviteter for dagen eller ugen og indfør rutiner. Hvis du arbejder hjemme, så forsøg at arbejde i samme tidsrum, som du normalt gør.
  • Husk på, at du gør en forskel
    Hold fast i, at du bidrager aktivt til at passe på udsatte borgere og sørger for, at Danmark hurtigere kan få corona på retur ved af holde afstand og blive hjemme. Vær opmærksom på, hvor du kan støtte og hjælpe andre i din hverdag. 
  • Hold kontakt med omverden – gør noget sammen på afstand
    Ring til familie og venner, tal sammen over video og brug sociale medier.

    Læs mere om videoopkald
  • Accepter at krisen kan være en belastning for dine nære relationer
    Den uvante situation kan lægge pres på forholdet til dem, du nu er ekstra meget sammen med. Bær over med dig selv og andre, hvis I nogle gange taber tålmodigheden.
  • Slap af og tag en pause fra bekymringerne indimellem
    Begræns det tidsrum, du ser eller læser nyheder i. Vælg få pålidelige kilder til at få nyheder fra.
  • Bebrejd ikke dig selv eller andre for at blive smittet med COVID-19
    Husk, at sygdom skyldes virus, ikke personer. Coronavirus er meget smitsomt.
  • Pas på dig selv
    Prøv at undgå dårlige vaner som uregelmæssig søvn, for meget alkohol eller rygning. Prioriter at gøre gode ting for dig selv. Når du passer på dig selv, kan du bedre passe på andre.

Læs også: Find dit træningsprogram på nettet


Kilde: Sundhedsstyrelsen

Sidst opdateret 12.05.2020