Guide til Ældretelefonen
Tak fordi du har meldt dig som telefonven.
Du er også altid velkommen til at ringe til os på Ældretelefonen 8282 0300, hvis du har spørgsmål.
Få eller bliv telefonven
Ældretelefonen
Tak fordi du har meldt dig som telefonven.
Det er ikke dit ansvar eller opgave at tage hånd om den andens helbred og sikkerhed. Men derfor kan man alligevel blive bekymret, hvis vedkommende ikke tager telefonen som aftalt. Der kan være mange grunde til, at et opkald ikke lykkes i første omgang – så sørg for at ringe op et par gange eller give den anden tid til at komme til telefonen.
Hvis du gentagne gange ikke kan få fat på din telefonven og bliver meget bekymret, må du gerne ringe til os på Ældretelefonen på 8282 0300 og dele din bekymring eller dine spørgsmål.
Uanset om du er den, der ringer op, eller den, der bliver ringet til, kan du måske føle dig usikker på, hvordan du får samtalen godt i gang. Husk på, at den anden sandsynligvis har det på samme måde som dig. Måske skal I aftale, at de første snakke ikke bliver for lange, og husk at sige tak for snakken. Sørg for at aftale tidspunktet for næste opkald, inden I lægger på.
Det kan ske, at du bliver matchet med en person, som du har svært ved at få god kemi med i telefonen. Hvis det er et problem for dig, så kontakt os på Ældretelefonen på 8282 0300, så vil vi forsøge at matche dig med en anden. Ring også til os, hvis du ønsker at stoppe som telefonven.
Husk, at tavshedspligten også gælder, når du ikke længere er telefonven.
Sidst opdateret 14.03.2023