Se hvilke magasiner vi udgiver, og hvornår der er deadline

Udgivelser

Blade og andre udgivelser

Ældrelivsbarometer

Læs baggrunden for ældrelivsbarometeret, som du finder i Ældre Sagens Årsmagasin 2017.

I Ældre Sagens Årsmagasin 2017 findes et ældrelivsbarometer, der viser status på vores målbare indikatorer inden for vores fem strategiområder. Størstedelen af tallene i barometeret stammer fra Ældre Sagens strategiske måling foretaget af Voxmeter for Ældre Sagen. Den blev gennemført i forbindelse med Voxmeters daglige telefoniske omnibus i perioden 20. november til 3. december 2017 med 1.500 nationalt repræsentative interview med borgere over 18 år.

Ud over Ældre Sagens strategiske måling stammer tallene i barometeret fra www.statistikbanken.dk og www.jobindsats.dk samt Ældre Sagens egne beregninger.

Et godt liv – hele livet

Ældre Sagen arbejder for, at flest mulige kan leve et godt liv hele livet. Med ”hele livet” forstås både livet i sin fulde længde og i alle dets mange facetter.

Ældre Sagens primære fokus er på anden halvdel af livet, og derfor har vi i vores strategiske måling bedt danskerne på 50 år og derover om at vurdere deres generelle livstilfredshed.

Helt konkret har vi bedt dem svare på spørgsmålet ”Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv nu og her?”. Vi har bedt dem svare på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ”Slet ikke tilfreds” og 10 er ”Fuldt ud tilfreds”. Vi har valgt at se på andelen, der svarer mindst 7 på skalaen, frem for at se på et gennemsnit af svarene, altså på andelen, der generelt er tilfredse med deres liv nu og her. Dette er gjort, fordi et flot gennemsnit tit kan dække over en ulige fordeling med mange lave svar. Ved at fokusere på andelen, der svarer mindst 7 på skalaen, vil vi derfor implicit også fokusere på at minimere andelen af lave svar.

I vores strategiske måling spørger vi også alle voksne danskere (18+) ”I hvilket grad mener du, at Danmark er et godt land at blive ældre i?”. Svarmulighederne er ”Slet ikke”, ”I mindre grad”, ”I nogen grad”, ”I høj grad”, ”I meget høj grad”. Vi har valgt at spørge alle voksne danskere og ikke blot 50+-årige, da vi mener, at Danmark skal være et godt land at blive ældre i - også i fremtiden. Vi har valgt at fokusere på andelen, der svarer ”I meget høj grad”, ”I høj grad” eller ”I noget grad”, frem for et gennemsnit af svarene. Dette skyldes, at et gennemsnit kan dække over en ulige fordeling med en relativt stor andel af lave svar.

Godt arbejdsliv og tryg økonomi

Arbejdsliv

Ældre Sagen arbejder for, at alle har mulighed for et godt arbejdsliv, så længe de kan og vil. Samtidig skal de, der på grund af nedslidning ikke kan eller har svært ved at arbejde længere, have mulighed for at trække sig værdigt tilbage.

Det er en forudsætning for, at man kan blive på arbejdsmarkedet, så længe man vil og kan, at man har samme muligheder på arbejdsmarkedet uanset ens alder.

I vores ældrelivsbarometer følger vi udviklingen i de lige muligheder på arbejdsmarkedet ved at se på den relative bruttoledighed for 55-59-årige sammenlignet med alle aldre. Det er vores ambition, at bruttoledigheden i denne aldergruppe ikke må være højere end i arbejdsstyrken generelt.

Vi bruger Danmarks Statistiks ledighedsstatistik, tabel AULKP01, til at følge op på dette mål, da den viser fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken fordelt på alder.

Når vi følger op på vores mål, tager vi udgangspunkt i det seneste tilgængelige kvartal ved opfølgningstidspunktet. I 3. kvartal 2017 var ledighedsprocenten for de 55-59-årige på 3,2 %, mens bruttoledigheden for hele arbejdsstyrken var på 4,2 %. Det giver os en relativ bruttoledighed for 55-59-årige i forhold til alle aldre på 1,0 procentpoint.

Vi ser også på 55-59-åriges muligheder for at få arbejde igen, hvis man først er blevet arbejdsløs. Det gør vi ved at se på den relative beskæftigelsesandel for 55-59-årige 12 måneder efter afsluttet ledighedsforløb sammenlignet med alle aldre. Det er vores ambition, at man som senior har samme mulighed for at få et arbejde igen som andre aldersgrupper, hvis man er blevet arbejdsløs.

Vi bruger Jobindsats’ ledighedsindikator ”Andel i beskæftigelse 12 mdr. efter nyledighed” til at vurdere, om man som 55-59-årig har sværere ved at få arbejde igen end andre aldersgrupper, hvis man står uden arbejde. Ledighedsindikatoren viser, hvor stor en andel af ledighedsforløbene, hvor dagpengepengemodtageren og den jobklare kontanthjælpsmodtager er i beskæftigelse igen 12 måneder efter, at de blev arbejdsløse.

Der er en vis forsinkelse i tallene for dette mål, fordi der netop skal gå 12 måneder, fra en person er blevet arbejdsløs, til man kan måle andelen, der er i beskæftigelse igen. Måltallet for 2017 lyder på -5,2 procentpoint. Det dækker over, at 47,6 % af de 55-59-årige, som blev arbejdsløse i 2015, var i beskæftigelse igen 12 måneder efter, at de blev arbejdsløse. For alle aldersgrupper var tallet 52,8 %. Det giver en forskel på -5,2 procentpoint.

Økonomi

Ældre Sagen arbejder for, at vi i Danmark har et velfungerende og rimeligt pensionssystem, som kan sikre en tryg og tilstrækkelig økonomi for dem, der ikke længere er i arbejde. Vi mener, at indkomsten for pensionister uden anden supplerende indkomst end ATP skal følge lønudviklingen for en gennemsnitslønmodtager.

Der foretages to beregninger. Den første sammenligner indkomstudviklingen for en lønmodtager med en løn på 300.000 kroner i 2009 (efter fradrag af pensionsbidrag, men før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag) og en enlig folkepensionist, der gik på pension som 65-årig i 2008 og har en ATP-pension svarende til den gennemsnitlige ATP-pension for en nypensioneret i 2008. Den anden beregning sammenligner indkomstudviklingen for et lønmodtagerpar og et folkepensionistpar.

Beregningerne foretages på Ældre Sagens lovmodel, der beregner skat, folkepension, boligydelse mv. Indkomstudviklingen for lønmodtagere er baseret på seneste skøn fra Økonomiministeriet (august 2017). Beregningerne viser, at både for den enlige folkepensionist og for folkepensionistparret var indkomstudviklingen i 2017 0,6 procentpoint lavere end for henholdsvis den enlige lønmodtager og lønmodtagerparret.

Sund og aktiv hele livet

Ældre Sagen bidrager til, at alle har mulighed for at opretholde et godt helbred og deltage aktivt i samfundet så længe som muligt. I Ældre Sagens strategiske måling spørger vi de 50+-årige ”Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?”. Svarmulighederne er ”Dårligt”, ”Mindre godt”, ”Godt”, ”Vældig godt” og ”Fremragende”.

Vi har valgt at fokusere på de 50+-årige, da dette er vores primære målgruppe. Igen har vi, som i målene under indsatsområdet ”Et godt liv – hele livet”, valgt at se på, hvor stor en andel der svarer positivt (”Fremragende”, ”Vældig godt” eller ”Godt”) frem for et gennemsnit af svarene. Dette er for at holde fokus på at maksimere andelen, der svarer positivt på spørgsmålet, da et gennemsnit kan dække over en ulige fordeling.

Stærk pleje og omsorg

I Ældre Sagen arbejder vi for at sikre et sundheds- og plejevæsen med høj sundhedsfaglig kvalitet, hvor forebyggelse og rehabilitering er udgangspunktet samtidig med værdig hjælp og omsorg til dem, der har behov for det. I Ældre Sagens strategiske måling stilles to spørgsmål på dette område. Det første spørgsmål er ”I hvilken grad vurderer du, at ældre i hjemmeplejen og på plejehjem i Danmark generelt får en værdig pleje og omsorg?”. Det andet spørgsmål er ”I hvilken grad vurderer du, at ældre på hospitaler i Danmark generelt får en værdig pleje og omsorg?”.

Svarmulighederne til begge spørgsmål er ”Slet ikke”, ”I mindre grad”, ”I nogen grad” og ”I høj grad”.

Spørgsmålene stiller vi til aldersgruppen 18+, fordi vi mener, at hele befolkningens holdning til disse spørgsmål er vigtig. Vi har ikke i spørgeskemaet givet nogen guidelines til forståelse/fortolkning af ordene ”ældre” og ”værdig”, hvorfor svarene er udtryk for svarpersonernes egen fortolkning af disse. Målet for disse spørgsmål er andelen, der svarer ”I høj grad” og ”I nogen grad”.

Vi giver det videre

Ældre Sagen repræsenterer en generation, der har viden og overskud, som kan komme samfundet til gode. Ældre Sagen har fokus på at dele og sprede de styrker, som ældre har, også til de yngre generationer. Vi spørger derfor i den strategiske måling ”I hvilken grad mener du, at ældre bidrager positivt til det danske samfund, også selvom de har forladt arbejdsmarkedet?” med svarmulighederne ”Slet ikke”, ”I mindre grad”, ”I nogen grad”, ”I høj grad” og ”I meget høj grad”. Spørgsmålet er stillet til aldersgruppen 18+, da hele befolkningens vurdering af ældres samfundsbidrag er relevant for os.

Vi har valgt ikke præcist at definere ”ældre” i spørgsmålet, men formuleringen hentyder til, at der er tale om mennesker, der har forladt arbejdsmarkedet. Vores fokus er således primært på bidrag til samfundet, som ligger ud over at arbejde og betale skat. Vi ser på, hvor stor en andel der svarer ”I meget høj grad”, ”I høj grad” eller ”I nogen grad” frem for et gennemsnit for ikke at dække over en ulige fordeling med både positive og negative svar. Med denne metode bliver fokus at maksimere andelen af positive svar og dermed minimere andelen af negative svar.

Sidst opdateret 05.04.2018