Støt os

Alle har ret til et godt liv – støt vores arbejde

Vi arbejder for, at Danmark skal være et godt land at blive ældre i. Det vil vi gerne have din hjælp til og du kan bidrage på mange forskellige måder

Vi arbejder målrettet for, at Danmark skal være et godt land at blive ældre i. Det gør vi, fordi vi mener, at alle har ret til et godt liv ­– hele livet.

Ældre Sagen arbejder både med aktiviteter til gavn for samfundet generelt og med medlemsrettede aktiviteter. Fælles for alle aktiviteter er, at de bidrager til at skabe de bedste rammer for et godt og aktivt liv. Hvis du vil være med til at skabe rammerne for et samfund, der sætter mennesket før alderen, er der mange måder, du kan støtte vores arbejde på.

Læs mere om støttemulighederne herunder:

  • Bliv medlem af Ældre Sagen
  • Spil med i lotteriet
  • Skaf et nyt medlem
  • Giv et medlemsskab som gave
  • Støt med penge - giv et bidrag
  • Bliv frivillig
  • Doner arv

Bliv medlem - og støt os

Der bliver lyttet til Ældre Sagen både på Christiansborg og rundt om i regionerne. Det gør der takket være den uvurderlige opbakning fra mere end 795.000 medlemmer.  Jo flere vi er, des stærkere står vi. Derfor er den bedste måde at støtte op om retten til et godt liv - hele livet, at melde sig ind i Ældre Sagen.
Læs mere og meld dig ind

Lotteri - spil, støt og vind

Fire gange om året afholder Ældre Sagen støtte lotteri. Ud over at give spillerne mulighed for at vinde attraktive præmier, er lotterierne en væsentlig indtægtskilde, der bidrager til foreningens drift. Så når du spiller med i lotterierne, er du med til at støtte op om foreningen, samtidig med at du selv får chancen for at vinde skattefri kontanter, rejser, kulturoplevelser, mærkevarer og dejlige gavekort.
Bestil lotteriet her

Skaf et medlem og få en dejlig gave som tak

Hvis du allerede er medlem, kan det være, du kender en, som også kunne få glæde af et medlemskab. Vi kvitterer med en flot gave som tak for hjælpen, for hvert nyt medlem du melder ind.
Skaf et nyt medlem

Giv et medlemskab som gave

Kender du en eller to personer i samme husstand, som du gerne vil glæde med et medlemskab af Ældre Sagen, kan du give et gavebevis.
Giv et medlemskab som gave

Giv et bidrag

Du kan også støtte Ældre Sagen ved at give os en gave i form af en donation. Pengene går til vores vigtige arbejde – både nationalt og lokalt.
Send dit bidrag

Giv din tid - bliv frivillig

Har du lyst til at gøre en reel forskel for et andet menneske, kan du melde dig som frivillig i Ældre Sagen. Vores frivillige bidrager på mange forskellige måder, fra koordinering af arrangementer til aktiv deltagelse i det lokalpolitiske arbejde på ældreområdet. Eller som besøgsvenner, bisiddere, motionsvenner og meget mere.
Bliv frivillig

Arv og testamente

Vi modtager gerne arv, og hvert år oplever vi med stor taknemmelighed, at medlemmer har testamenteret hele eller dele af deres formue til os. 
Doner arv

Sidst opdateret 11.07.2017