Resultater 2022

Modregning af arbejdsindtægt | Varmecheck | m.m.

Det politiske arbejde i 4. kvartal 2022

Begrænset lovgivningsmæssig aktivitet

Da statsminister, Mette Frederiksen, den 5. oktober udskrev valg til Folketinget, blev det parlamentariske arbejde vanen tro sat på pause. Den efterfølgende valgkamp og langstrakte regeringsdannelsesproces medførte i praksis, at der tilnærmelsesvis ingen lovgivningsmæssig aktivitet var i resten af 2022.

Vi sendte velkomstbrev til ny ældreminister

Fra Ældre Sagens synsvinkel førte regeringsdannelsen den interessante ændring med sig, at Danmark igen har fået en minister alene med ansvar for ældreområdet. Få timer efter Mette Kierkgaards tiltræden som ældreminister, havde hun et brev med invitation til et møde med Ældre Sagens direktør og landsformand i sin indbakke.

I brevet skitserer Ældre Sagen en række af de udfordringer på ældreområdet, som kalder på ministerens fulde opmærksomhed.

Læs Ældre Sagens brev til den nye ældreminister

Ældre Sagens forslag til finansloven 2023

Vi ser frem til en god og konstruktiv dialog med den nye regering i almindelighed og med ældreministeren i særdeleshed. Den nye regerings tiltrædelse kort før jul medførte desuden, at finansloven for 2023 ikke blev forhandlet på plads. Derfor venter der F0lketinget en vigtig opgave allerede i årets første uger.

Læs Ældre Sagens konkrete forslag til finanslov 2023

Vigtige elementer i sundhedsreformen

Resultat
Der er indgået en politisk aftale om en sundhedsreform, hvor Ældre Sagen har efterspurgt en overordnet plan for fremtidens sundhedsvæsen med flere ældre patienter. Herunder ser Ældre Sagen elementer i aftalen, der svarer til flere af Ældre Sagens sundhedspolitiske forslag:

Kvalitetspakker målrettet patientrettet forebyggelse for borgere med kroniske sygdomme – og til akutfunktioner
Vi ser det som positivt, at man vil udvikle kvalitetspakker ikke kun for patienter med kronisk sygdom, men også for multisyge patienter. Det var ikke inkluderet i regeringens udspil til en sundhedsreform, og er noget som Ældre Sagen har arbejdet for t få med i den endelige aftale. Vi har også opfordret til krav til akutfunktioner i kommunernes hjemmesygepleje.

Patientansvarlig læge eller anden sundhedsperson
Ældre Sagen har i flere år påpeget behovet for en fast tilknyttet tovholder til ældre patienter med flere sygdomme og ser det delvist indfriet med politisk aftale om patientansvarlig læge eller anden sundhedsperson.

Undersøgelse af medicintilskudssystemet
Der er aftale om, at der vil blive igangsat en undersøgelse af medicintilskudssystemet i 2023. Når analysen foreligger, vil Sundhedsministeriet sammen med Lægemiddelstyrelsen overveje behovet for videre tiltag, herunder fx en abonnementsordning. Dette er et tiltag, som Ældre Sagen sammen med en række organisationer har arbejdet for, da vi har konstateret, at der er nogle af vores medlemmer, der ikke henter deres medicin på grund af økonomi.

Nærhospitaler til behandling tættere på patientens hjem
Til forskel fra regeringens udspil til en sundhedsreform er det positivt, at den endelige politiske aftale ikke fremhæver, at ældre medicinske patienter skal udredes på nærhospitaler, men tydeliggør, at nærhospitalerne er målrettet ambulante forløb. Ældre Sagen har ved regeringens udspil påpeget, at ældre medicinske patienter har brug for specialiseret udredning.

Genindførsel af telefonbestilling hos Flextrafik

Resultat
Flere steder i landet valgte man efter coronanedlukningerne at fastholde en indført praksis hos Flextrafik om, at alle bestillinger skulle oprettes digitalt. Denne praksis protesterede Ældre Sagen kraftigt imod allerede i foråret, da mange flextrafikbrugere og deres pårørende har værdsat muligheden for at ringe bestillinger, og da nogle end ikke har adgang til at opfylde de fornødne digitale krav.

Ældre Sagen udtrykte sin holdning først overfor trafikselskaberne, dernæst i pressen og endelig med en henvendelse direkte til transportministeren. Denne kunne i august 2022 i et svar til Ældre Sagen bekræfte, at telefonbestillinger nu igen er en mulighed i Flextrafikken.

Modregning af en ægtefælle/samlevers arbejdsindtægt afskaffes

Resultat
Fra 1. januar 2023 afskaffes den modregning i egen folkepension, førtidspension og seniorpension, som der hidtidigt har været, hvis ens ægtefælle eller samlever har haft arbejdsindtægt. Lov er vedtaget.

Læs høringssvar: Afskaffelse af modregning af arbejdsindtægt i pensionen

Modregning i folkepension ved egen arbejdsindtægt afskaffes

Resultat
Der er indgået en politisk aftale om afskaffelsen af modregning ved arbejdsindtægt, og lovforslaget skal efter planen fremsættes til efteråret, således at ændringen får virkning for hele 2023, når loven er vedtaget.

I dag bliver der modregnet folkepensionens pensionstillæg, hvis du har arbejdsindtægt over 122.004 kr., og i grundbeløbet, hvis du har arbejdsindtægt over 348.700 kr.
Der er yderligere indgået en aftalen om helt at afskaffe modregningen af egen arbejdsindkomst i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.
Derimod vil arbejdsindtægt over 122.004 kr. fortsat indgå i beregning af den personlige tillægsprocent, som har betydning for ældrecheck, mediecheck, varmetillæg og helbredstillæg.

Skattefri varmecheck

Resultat
Der er vedtaget en lov en skattefri varmecheck på 6.000 kr. til familier, der opvarmer deres bolig med energiformer, der særligt er ramt af prisstigninger – især naturgas, og som havde en husstandsindkomst under 650.000 kr. i 2020. Checken forventes udbetalt til ca. 400.000 husstande i august/september 2022.

Ældre Sagen har tidligere foreslået forbedret varmetillæg og en forhøjelse af tillægget til den grønne check for at kompensere for de store prisstigninger på energi.

RESULTATER 2021

Ældrepleje | Ensomhed | Coronapas | Vaccinationsproces | m.m.

Obligatoriske læringsforløb på plejehjem og i hjemmeplejeenheder, der har fået påbud ved tilsyn

Resultat
Det er pr. 1. juli 2021 blevet indført krav om, at plejehjem eller plejeenheder, der får påbud ved tilsyn, skal gennemgå et læringsforløb hos rejseholdet fra Videnscenter for værdig ældrepleje.

Efter TV2 dokumentar om " Plejehjem bag facaden", som blev vist i sommeren 2020, foreslog Ældre Sagen, at når et plejehjem eller en hjemmeplejeenhed ved et tilsyn, får et påbud med krav om forbedringer i den social- og eller plejefaglige indsats, skal det udløse et obligatorisk læringsforløb ved et udgående rejsehold fra Videnscenter for værdig ældrepleje.
Læringsforløbet giver god mulighed for, at det pågældende plejehjem eller hjemmeplejeenhed kan få professionel faglig hjælp til at tage hånd om fx omsorgssvigt, uhensigtsmæssig medicinhåndtering, pårørendesamarbejde mv. Videnscenterets rejsehold har årelang erfaring i at gennemføre kulturforandringer og skabe konstruktiv systematik omkring omsorg og pleje.
Daværende ældre- og sundhedsminister Magnus Heunicke fremsatte efterfølgende lovforslag om ændring af lov om social service & 150, og den 1.juli 2021 trådte loven i kraft.

Større tryghed for hjemmehjælpsmodtagere – bedre organisering af hjemmeplejen

Resultat
Der er i efteråret 2021 afsat 192 mio. kr. til, at kommunerne kan afprøve en ny organisering af hjemmeplejen i mindre teams, så der kommer færre forskellige hjælpere i den enkeltes hjem. Ældre Sagen har i en årrække kæmpet for dette og har den seneste tid sat fokus på temaet under overskriften ”Mit hjem er en banegård”.

Omkring hver tredje hjemmehjælpsmodtager oplever sjældent eller aldrig, at det er den samme hjælper, som kommer i vedkommendes hjem. Samtidig udtrykker langt hovedparten af hjemmehjælpsmodtagere, at det har positiv betydning for dem, hvis de kender dem, som skal hjælpe i dagligdagen.
Organisering af hjemmeplejen i mindre teams skal medvirke til, at der bliver større gensidigt kendskab mellem hjemmehjælpsmodtagerne og de, som hjælper. Det giver en bedre mulighed for at få en god relation til hinanden. En relation, der har stor betydning for hjemmehjælpsmodtagerens oplevelse af tryghed og tillid omkring hjælpen.
Ældre Sagen har arbejdet for en ændret organisering i de seneste år, hvor vi blandt andet har:

stillet forslag til finansloven om at sætte penge af til at afprøve organisering i mindre teams
via partnerskab med ministeriet, FOA og KL søsat initiativer omkring ændret organisering, der blandt andet er fremlagt på de to ældretopmøder i hhv. 2020 og 2021
lavet undersøgelser, der dokumenterer omfanget af problemet, og hvor stor betydning det har for den enkelte svækkede ældre, at man kender hjælperne, der kommer i ens hjem
gennemført kampagnen ”Værdig Ældrepleje NU” med blandt andet temaet ”Mit hjem er en banegård” i efteråret 2021 op til beslutningen om at afsætte de 192 mio. kr.

Læs mere:

Værdig ældrepleje NU!

Tildeling af hjemmehjælp med mere indflydelse til modtageren

Resultat
Folketinget har i november 2021 besluttet at afsætte 16,2 mio. kr. til forsøg med en ny måde at tildele hjemmehjælp til svækkede borgere. Forsøg, der skal tage afsæt i det, Ældre Sagen kalder for selvvisitering. Selvvisitering skal indebære, at man som svækket ældre får langt større indflydelse på hjælpen i dagligdagen.

Mange hjemmehjælpsmodtagere oplever at have ringe indflydelse på den hjælp, de får i dagligdagen. I en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for Ældre Sagen, fortæller 4 ud af 10 hjemmehjælpsmodtagere, at de sjældent eller aldrig har indflydelse på hjælpen. I dag visiteres der ofte ud fra systemets opgavekataloger mere end ud fra den enkelte svækkede ældres behov. En ny måde at visitere på kan lave om på dette, så det giver større mulighed for at tilpasse hjælpen til den enkelte.
Ældre Sagen har derfor foreslået, at man arbejder med en ny måde at visitere hjælp på, som indebærer, at der i langt højere grad lyttes til den enkeltes behov. I forbindelse med forhandlingerne om næste års forhandlinger stillede vi et konkret forslag om at lave forsøg med selvvisitering.

Danmark skal have en national ensomhedsstrategi

Resultat
Et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet, at der skal udarbejdes forslag til en national ensomhedsstrategi i løbet af 2022. Strategien skal ledsages en handlingsplan for de følgende år. Dette har været en af Ældre Sagens mærkesager i flere år.

Ensomhedsstrategien udarbejdes af et nyt nationalt ensomhedspartnerskab, som understøttes af et tværministerielt sekretariat forankret i Social- og Ældreministeriet. Der afsættes i alt 25,5 mio. kr. til initiativet i årene 2022-25. Initiativet er en del af dette års aftale om fordeling af den såkaldte SSA-reserve (den tidligere satspulje).
Ældre Sagen har i flere år været fortaler for en national ensomhedsstrategi i Danmark på linje med fx England og Norge.
I hele 2021 har vi sammen med Røde Kors samlet en alliance på i alt 91 organisationer bag ønsket om en national ensomhedsstrategi. Vi har i den forbindelse udarbejdet inspirationsoplægget ”Sammen mod ensomhed”, som er fremsendt til alle Folketingets medlemmer og personlig overrakt af Bjarne Hastrup til social- og ældreminister Astrid Krag.

I august-november har der været afholdt møder med mere end 20 ordførere på tværs af partier på Christiansborg, møder med embedsmænd fra både Social- og Ældreministeriet og fra Sundhedsministeriet samt foretræder i henholdsvis Social- og Ældreudvalget og Sundhedsudvalget.

Læs mere:
Inspirationsoplæg til national strategi mod ensomhed

Forbud mod at screene jobansøgere på baggrund af alder

Resultat
Regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL aftalte i oktober 2021 at gøre det forbudt for arbejdsgivere at anmode jobansøgere om at oplyse deres alder og screene jobansøgere på baggrund af alder, medmindre det har et sagligt formål.

Det kan være sværere at få arbejde igen, hvis man bliver ledig som senior. Ifølge en undersøgelse gennemført af Ældre Sagen i 2014 vurderer knap hver tredje leder, at chancerne for at indkalde en ellers kvalificeret medarbejder over 60 år til en ansættelsessamtale er mindre, hvis der samtidig er yngre kvalificerede kandidater i puljen af ansøgere.
Ældre Sagen har sammen med andre peget på behovet for et opgør med automatisk registrering af alder i rekrutteringssystemer og screening af jobansøgere på baggrund af alder. Det er der kommet med trepartsaftalen fra oktober 2021. Det kommer ikke til at ændre alt, men det er et skridt i retning af en nødvendig kulturændring.

Styrkelse af den lindrende behandling til ældre og socialt udsatte

Resultat
En ny ansøgningspulje skal styrke indsatserne for en værdig sidste tid for de mest udsatte borgere, herunder ældre, hjemløse, mennesker med misbrug og mennesker med psykiske lidelser. Puljen kan søges af kommuner og regioner, der vil udvikle eller udbrede indsatser for lindrende og støttende behandling, pleje og omsorg – det, der kaldes palliativ indsats.

Der afsættes i alt 11,8 mio. kr. i perioden 2024-2025.
Ansøgningspuljen er den del af den politiske aftale om fordeling af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2025.
Der er stor forskel på, hvilke grupper i samfundet, der modtager lindrende (palliativ) behandling ved livstruende sygdom. Derfor har Ældre Sagen i flere år arbejdet for, at alle med livstruende sygdom – uanset alder, diagnose, bopæl eller socioøkonomisk baggrund – skal tilbydes palliativ (lindrende) indsats.

Læs mere:
Ældre Sagens arbejde for en værdig afslutning på livet

Coronapas til de ikke-digitale

Resultat
Da man gik i gang med at udvikle et digitalt coronapas, gjorde Ældre Sagen opmærksom på, at man skulle sikre en løsning for de – især ældre – borgere, der ikke har NemID. Løsningen blev en ordning, hvor myndighederne sender et fysisk coronapas efter færdigvaccination til alle borgere, som ikke har NemID, ligesom andre borgere kan ringe og bestille et fysisk coronapas ved behov. På denne måde kan borgere uden NemID også deltage i aktiviteter i samfundet som kræver coronapas.

Læs mere:
Kend reglerne for coronapas

Bedre vaccinationsproces da de ældste skulle vaccineres

Resultat
Mange ældre, og deres pårørende, oplevede store udfordringer med at bestille tid til COVID-vaccination, samt finde et vaccinationssted nogenlunde tæt på deres bopæl, da covid19-vaccinerne skulle udrulles. Ældre Sagen påpegede fra starten - og flere gange i forløbet - at svækkede og immobile ældre, hvoraf flere ikke er særlig digitale, havde behov for en anden vaccinationsproces end resten af befolkningen. Denne gruppe havde særligt behov for klar information, hjælp til tidsbestilling og transport og til at blive vaccineret forholdsvis tæt på egen bopæl.

Ældre Sagen forudså, at der ville opstå problemer med myndighedernes planlagte udrulning af vaccinerne og skrev allerede til de ansvarlige instanser, inden man gik i gang med at vaccinere hjemmeboende ældre, der fik omfattende hjemmehjælp. Ældre Sagen opfordrede til, at man samlede de første vaccinationsgrupper mere lokalt, for eksempel i et forsamlingshus eller lignende, og indkaldte folk lokalt fremfor at lægge ansvaret for at bestille tid over på den enkelte i et nyudviklet bookingsystem på nogle få centrale vaccinationssteder.

Den valgte vaccinationsproces betød desværre, at vores ældste måtte ringe dagligt i ugevis for at booke en tid. Nogle måtte helt opgive at komme igennem. Andre kørte mere end 100 km for at få en vaccinationstid til store gener for de mest sårbare.

Ældre Sagen blev ved med at påpege udfordringerne i såvel medier som overfor myndighederne. Det endte med, at regionerne opgraderede det telefoniske bookingsystem, det elektroniske bookingsystem blev forbedret, der blev løbende oprettet flere vaccinationssteder og det det blev aftalt, at kommunerne ville ringe til de personer, der var blevet tilbud vaccination, men som endnu ikke havde fået bestilt tid.

Læs Ældre Sagens brev til Sundhedsstyrelsen:
Udfordringer ifm. COVID-19 vaccination

Læs Ældre Sagens brev til Sundhedsminister Magnus Heunicke og Social- og Ældreminister Astrid Krag:
Problemer med tidsbestilling til COVID-19 vaccination

Læs Pressemeddelelse fra sundhedsministen, Ældre Sagen med flere:
Nu bliver det nemmere at få en tid til vaccination mod COVID-19

Øget indsats mod risiko for Legionella-udbrud som følge af nedlukning

Resultat
Nedlukningen betød, at mange offentlige bygninger var helt eller delvist lukkede i længere tid. Den manglende vandgennemstrømning kan øge risikoen for vækst af Legionella og andre bakterier i vandsystemerne. Efter en ældre mands tragiske dødsfald som følge af en Legionella-infektion gjorde Ældre Sagen Sundhedsministeren opmærksom på øget fare for Legionella-udbrud efter nedlukningen. Straks herefter tog Bolig og Planstyrelsen affære og informerede driftsansvarlige og bygningsejere om, at de skulle sørge for at desinficere anlæggene inden genåbning.

Den 16. marts 2021 sendte Ældre Sagen ved Bjarne Hastrup brev til Sundhedsministeren for at gøre opmærksom på problemstillingen.

Ældre Sagens henvendelse medførte, at Bolig- og Planstyrelsen allerede den 17. marts 2021 udsendte en officiel nyhed om, at det er vigtigt, at driftsansvarlige og bygningsejere sørger for at desinficere anlæggene inden genåbning, hvis der ikke er opretholdt de korrekte temperaturforhold og et normalt vandforbrug under nedlukningen.

resultater 2020

Besøgsrestriktioner | Risikogrupper |Seniorpension | Værnemidler | m.m.

Video: Mød Henry Pedersen i videoen der har taget stilling og nu ikke ønsker genoplivning.

Svækkede ældre får ret til at sige nej til genoplivning

Politikerne har indgået en aftale, der giver svækkede ældre ret til at frabede sig genoplivningsforsøg ved hjertestop. Er du over 60 år vil du kunne registrere dit ønske via www.sundhed.dk eller ved at indsende en blanket. Fravalget træder i kraft, når man er så svækket, at man har behov for pleje i eget hjem eller er flyttet på plejehjem.

Uddybning

Alderdomssvækkelse blev fjernet som kriterie til at fravælge genoplivning fra d. 1. november 2019, hvor Styrelsen for Patientsikkerheds nye retningslinjer om genoplivning trådte i kraft. Ældre Sagen har siden lagt et stort pres på politikere og myndigheder for at sikre habile, svækkede ældres ret til at fravælge genoplivningsforsøg.
Ældre Sagen har bl.a. skrevet kritiske høringssvar og debatindlæg og har ved flere tilfælde været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet samt flere ældreordførere. Ældre Sagen har også samarbejdet med en række andre organisationer for at lægge pres på politikerne.
Som led i lovgivningsarbejdet med den nye ordning, vil Sundheds- og Ældreministeriet inddrage bl.a. Ældre Sagen. Ligeledes skal den konkrete definition af målgruppen, som den nye lovgivning vil omfatte, fastlægges i samarbejde med relevante aktører på området, herunder Ældre Sagen.
Der skal oprettes et centralt register, hvor den enkeltes ønske om fravalg vil blive registreret. Et centralt register vil sikre, at fravalget automatisk træder i kraft, og at det automatisk registreres, hvis man fortryder sit valg. Oplysningerne skal være tilgængelige for alt det personale, som skal kende og efterkomme ønsket fra den enkelte.

Ældretopmødet har igangsat arbejdet med en omfattende forandring af ældreplejen

Resultat:
Ældre Sagen har i samarbejde med en række andre aktører igangsat et arbejde med at forbedre og forny ældreplejen i Danmark. Arbejdet blev skudt i gang med et Ældretopmøde. Her gav alle parter, inkl. ældreordførere fra flere af folketingets partier, opbakning til, at det er den enkelte svækkede ældres behov, der skal styre fremtidens ældrepleje.

Uddybning

Ældre Sagen har i en lang periode kæmpet for, at der skal ske omfattende forandringer af ældreplejen i Danmark. Der gives for lidt hjælp til de, som har behov. Og den hjælp, der bliver givet, er ofte utilstrækkelig. Det er i alt for høj grad blevet hjælp på systemets præmisser omkring hård økonomistyring og regnearksledelse, der har formet de seneste mange års ældrepleje.
Det var på den baggrund, at Ældre Sagen gik ind i et samarbejde med de andre hovedaktører på området, Sundheds- og Ældreministeriet, KL og FOA omkring at etablere et topmøde, hvor fremtidens ældrepleje skulle skabes.
Resultaterne fra topmødet er lovende. Det er blevet gjort klart, at vi skal have den enkelte svækkede ældres behov i centrum ved såvel tildeling som udførelse af hjælpen. Hjælpen skal være fleksibel og løbende kunne tilpasse sig skiftende behov. Der skal skabes grobund for opbygning af gode relationer mellem modtagere af hjælpen og de, som giver den. Kvaliteten af hjælpen skal i centrum. Det skal bedre faglig ledelse blandt andet hjælpe med til. Og vi skal sikre, at der er tilstrækkeligt med uddannet personale til at løfte disse opgaver.
Efter topmødet er de fire samarbejdspartnere enige om at fortsætte det fælles initiativ, som blandt andet skal udmøntes i konkrete forslag til nyindretning af ældreplejen. Dette vil blive præsenteret på nyt topmøde i 2021.

Bekæmpelse af ensomhed og mistrivsel blandt ældre under Corona

Resultat
Politikerne nedsatte i foråret et partnerskab på ældreområdet, der skal indsamle og formidle gode erfaringer med at forebygge og bekæmpe ensomhed blandt ældre under COVID-19. Partnerskabet faciliteres af Ældre Sagen og FOA og tæller ca. 40 organisationer. Ældre Sagen og FOA er blevet bedt om at fortsætte arbejdet i 2021.

Uddybning

Nedlukningen af Danmark i foråret medførte stor forøgelse af ensomhed hos særligt udsatte grupper. Der blev ret hurtigt lavet en større aftale for at imødegå problemet på socialområdet (udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap).
Ældreområdet var i første omgang ikke med i aftalen. Ældre Sagen gjorde opmærksom på, at mange ældre, der var i særlig risiko for alvorlig sygdom ved smitte med COVID-19, isolerede sig eller blev isoleret og derfor ville være meget udsat for at opleve ensomhed og anden mistrivsel.
Det førte til, at der den 1. maj blev afsat 165 mio. kr. til forskellige tiltag for at mindske ensomhed og mistrivsel blandt ældre under Corona. Der blev bl.a. givet støtte til Ældre Sagens ældretelefon, og Ældre Sagen og FOA blev bedt om at stå i spidsen for et ældrepartnerskab. Partnerskabet består af 40 organisationer, som siden maj har indsamlet eksempler på gode initiativer, der forebygger ensomhed blandt ældre, og der er blevet sat en række konkrete projekter i gang som følge af arbejdet.
Den 6. november blev Ældre Sagen og FOA bedt om at fortsætte arbejdet med ældrepartnerskabet i 2021.

Flere hænder til ældreplejen og flere uddannede SOSU-assistenter

Resultat
På finansloven for 2021 vedtog politikerne at afsætte knapt ½ mia. kr. årligt til flere ansatte i ældreplejen og uddannelse af flere til faget.

Uddybning

Ældre Sagen har forud for finansloven argumenteret for flere hænder i ældreplejen og behov for en målrettet indsats for at få flere uddannede i faget. Under forhandlingerne var vi i dialog med ældreordførere fra flere af folketingets partier om problemet og mulige løsninger.
Samtidig med aftalen om finansloven er der lavet en aftale om flere pladser på SOSU-uddannelsen. Her er der også skabt bedre mulighed for, at voksne kan tage uddannelsen. De to aftaler gør, at vi kan forvente, at flere voksne vil tage en uddannelse på området fremover. Det kan eksempelvis være personer, som grundet mangel på arbejde indenfor deres nuværende sektor har brug for at skifte fag. Ældre Sagen har i flere år arbejdet for, at netop denne gruppe får bedre mulighed for at tage en uddannelse på ældreområdet.

Penge til at flere kommuner kan ansætte uafhængige borgerrådgivere

Resultat
Der er afsat penge, som kommunerne kan søge til at ansætte uafhængige borgerrådgivere. De skal blandt andet rådgive ældre, der har behov for hjælp fra kommunen, med visitation og anden sagsbehandling.

Uddybning

Pengene blev afsat på finansloven i 2021 efter aftale indgået mellem regeringen og dens støttepartier.
Aftalen om penge til at ansætte borgerrådgivere sker blandt andet efter opfordring fra Ældre Sagen og flere andre organisationer. Sammen med de andre organisationer har Ældre Sagen i efteråret 2020 skrevet til social- og indenrigsminister Astrid Krag og opfordret til at gøre borgerrådgiverfunktionen obligatorisk i alle kommuner.

Læs:
Brev til social- og indenrigsminister - Borgerrådgiver i alle kommuner

Styrket nationalt tilsyn på ældreområdet

Resultat
Politikerne har afsat midler til at videreføre og styrke Ældretilsynet i perioden 2021-24. Samtidig er det også blevet besluttet at lave et rejsehold, som skal følge op over for de plejeenheder, der har fået et påbud ved tilsynet.

Uddybning

Det nationale ældretilsyn ligger under Styrelsen for Patientsikkerhed, og det blev indført som en forsøgsordning i 2018.
I forlængelse af TV2´s dokumentar ”Plejehjemmene bag facaden”, som dokumenterede forfærdelige omsorgssvigt på to jyske plejehjem, stillede Ældre Sagen krav om, at man styrkede det uafhængige nationale Ældretilsyn, og at man samtidig udbredte muligheden for at indgive bekymringshenvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed.
I Ældre Sagen er vi tilfredse med, at Ældretilsynet kan fortsætte i foreløbigt fem år mere, og at det styrkes, blandt andet med forbedring af mulighederne for at indgive bekymringshenvendelser. Men de aftalte forbedringer og de afsatte midler til dette er langt fra nok i Ældre Sagens øjne. Derfor arbejder vi videre for en større udbredelse af tilsynet og yderligere forbedringer på en række områder.

Forbedring af mulighederne for besøg på plejehjem i Coronaperioden

Resultat
Siden Corona-pandemien ramte Danmark har Ældre Sagen i flere sammenhænge presset på for at forbedre de meget begrænsede muligheder, som plejehjemsbeboere under Coronakrisen har haft for at få besøg af deres nærmeste i deres egen bolig.

Uddybning

Ældre Sagen har i hele perioden haft hyppig kontakt med Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Her har vi påpeget, når restriktionernes omfang har taget overhånd, og de problemer, der har været med de mange forskellige lokale fortolkninger af restriktionerne.
Sammen med andre foreninger har Ældre Sagen samlet erfaringer om konsekvenserne af bl.a. de meget skrappe besøgsrestriktioner og sendt disse til relevante ministerier og myndigheder samt alle politiske ordførere.
Ældre Sagen fik ultimo juni foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg og opfordrede her kraftigt til, at mulighederne for besøg skulle forbedres, så beboerne igen kunne få besøg af deres kære. Få dage senere blev bekendtgørelsen ændret, så der igen som udgangspunkt kunne aflægges besøg på både uden- og indendørs arealer på plejehjem. Samtidig blev det fastslået, at den nærmeste pårørende altid må komme på besøg på plejehjemmet, også under et eventuelt forbud.
I løbet af efteråret steg smittetrykket og på mange af landets plejehjem var der igen begrænsede muligheder for besøg. Efter yderligere korrespondance med myndighederne kom der medio november den forbedring, at plejehjemsboere, udover den nærmeste pårørende, nu måtte få besøg af yderligere to pårørende i særlige besøgsrum, såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed beslutter dette.
I midten af december blev det besluttet, at besøgene af op til tre pårørende kan foregå i plejehjemsbeboerens egen bolig.
Ældre Sagen mener, at det er et alvorligt indgreb i plejehjemsboernes rettigheder at forhindre besøg i deres egne boliger. Vi er derfor glade for, at det er lykkes at få lempet restriktionerne og dermed forbedret mulighederne for, at beboere på plejehjem kan få besøg af deres kære i eget hjem.
Ældre Sagen har samtidigt forslået en række tiltag, der kan gøre besøgene mere sikre for både plejehjemsboere, pårørende og personalet.

Læs:
Nyt fra de klemte og glemte

Lempelse af besøgsrestriktioner på plejehjem i takt med faldende smittetryk

Resultat
Sundheds- og Ældreministeriet vedtager en model, der sikrer lempelser for besøg på plejehjem i takt med faldende smittetryk.

Uddybning

Da Danmark i marts 2020 blev delvist nedlukket pga. Corona, blev der indført stramme besøgsrestriktioner på plejehjem. Det gik det hårdt ud over beboerne på landets plejehjem samt deres pårørende og havde store menneskelige omkostninger.

Uanset en god intention, var myndighedernes fokus for ensidigt på at forebygge corona-smitte blandt svækkede ældre på plejehjem, mens man ikke vægtede de store konsekvenser af isolation og ensomhed.

I takt med at smittetallet faldt i Danmark, lagde Ældre Sagen derfor solidt politisk pres på, for at huske proportionaliteten. Bl.a. via deltagelse i sektorpartnerskab samt på et foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg i slutningen af juni måned, hvor vi kraftigt opfordrede til, at besøgsrestriktionerne på plejehjemmene blev lempet, så beboerne igen kunne få besøg af deres kære.

Få dage senere, blev det meddelt, at der pr. 2. juli 2020 ville træde en ny bekendtgørelse i kraft, som tilsagde at der igen som udgangspunkt kunne aflægges besøg på både uden- og indendørs arealer på plejehjem. Samtidig blev det fastslået, at den nærmeste pårørende altid må komme på besøg på plejehjemmet, også under et eventuelt forbud.

Læs:
Ældre Sagens henvendelse til Sundheds- og Ældreministeren

Præcisering af risikogrupper under corona

Resultat
Sundhedsstyrelsen præciserede at den enkeltes sundhedstilstand vægter højere end alder, når det gælder risikoen for at blive alvorligt syg af Covid-19.

Uddybning

Sundhedsmyndighederne fastholdt i første anbefalingen til den ældre del af befolkningen om i videst muligt omfang at blive hjemme i den begyndende genåbning af samfundet. Det betød, at mange ældre fortsatte deres selvisolation og dermed afstod fra at se deres familie og øvrige sociale netværk af frygt for smitte.

Ældre Sagen har altid sat mennesket før alder, og derfor bad vi sundhedsmyndighederne afklare og nuancere definitionen af risikogrupper.

Sundhedsstyrelsen præciserede efterfølgende, at den enkeltes sundhedstilstand vægter højere end alder, når det gælder risikoen for at blive alvorligt syg af Covid-19. Det betød, at mange kunne genoptage deres liv med større tryghed.

Personer tæt på folkepensionsalderen får mulighed for supplerende dagpenge ved arbejdsfordeling

Resultat
Personer med 2 år eller mindre til folkepensionsalderen får også mulighed for at få supplerende dagpenge, hvis de omfattes af den ny arbejdsfordelingsordning på deres arbejdsplads.

Uddybning

Lovforslaget udelukkede i første omgang personer med 2 år til folkepensionsalderen og over folkepensionsalderen fra at kunne melde sig ind i en a-kasse og få supplerende dagpenge.

Ældre Sagen kontaktede organisationer og beskæftigelsesordførere om problemstillingerne i lovforslaget. Beskæftigelsesministeren stillede efterfølgende et ændringsforslag, som gjorde det muligt for personer med 2 år eller mindre til folkepensionsalderen at melde sig ind i en a-kasse og få supplerende dagpenge under den nye arbejdsfordelingsordning.

Grundig rengøring til modtagere af hjemmehjælp og stop for nedlukning af rengøringshjælp

Resultat
Der blev sat en hurtig stopper for kommunernes helt eller delvise corona-nedlukning af rengøringshjælp til hjemmehjælpsmodtagere samt fastsat krav om ekstra grundig rengøring efter nedlukningen.

Uddybning

Ældre Sagen arbejdede aktivt for at få genoptaget rengøringen hurtigst muligt samt for at få kompenseret for den manglende hjælp. Ældre Sagen havde dialog med ældreordførere samt sundheds- og ældreministeren om en løsning på problemet. Det udmøntede sig i en stor indflydelse på den såkaldte ”ældrepakke”, som blev vedtaget af alle Folketingets partier (undtagen Venstre) den 1. maj. Den omfattede bl.a. at alle kommuner hurtigst muligt skulle genoptage den sædvanlige hjælp til rengøring samt kompensere alle, der havde fået reduceret hjælpen, med en grundig rengøring.

Læs undersøgelsen:
Grundig rengøring under corona

Mere støtte til hjemmeboende ældre under corona

Resultat
Der blev afsat millionbeløb til at støtte svækkede ældre i eget hjem og deres pårørende

Uddybning

Coronakrisen har haft mange konsekvenser for svækkede ældre, der bor i eget hjem, og deres pårørende blandt andet på grund aflukkede aflastningspladser, daghjem og aktivitetscentre.

Ældre Sagen var henover foråret i kontakt med forskellige ældreordførere om dette problem. Det medførte, at der i forbindelse med vedtagelsen af ”ældrepakken” blev afsat millionbeløb til at kompensere svækkede ældre og pårørende, herunder midler til Ældretelefonen, rådgivning af hjemmeboende ældre samt aktiviteter rettet mod demensramte og deres pårørende.

Retningslinjer om brug af værnemidler i ældreplejen

Resultat
Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen med krav om brug af værnemidler i ældreplejen.

Uddybning

Manglende brug af værnemidler på plejehjem og i hjemmeplejen fik Ældre Sagen til at kontakte ældreordførere og stille § 20-spørgsmål i Folketingssalen omkring krav til brug af værnemidler. Umiddelbart herefter, og på foranledning af sundheds- og ældreministeren, udsendte Sundhedsstyrelsen retningslinjer for brug af værnemidler ved tæt kontakt til personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Læs:
Henvendelse til Sundhedsstyrelsen vedrørende retningslinjer for brug af værnemidler

Krav for optjening af seniorpræmie sættes ned

Resultat
Beskæftigelseskravet for seniorpræmie på 1.560 timers beskæftigelse på 12 måneder sættes midlertidigt ned til 1.040 timer som følge af corona-nedlukningen.

Uddybning

Ældre Sagen skrev til beskæftigelses-, erhvervs- og finansministeren og de respektive ordførere om udfordringerne ved at opfylde beskæftigelseskravet til seniorpræmie som følge af corona-krisen og nedlukningen af samfundet. Ældre Sagen foreslog, at beskæftigelseskravet blev nedsat for denne periode.

Læs:
Behov for støtte til erhvervsaktive seniorer

Selvstændige folkepensionister kan også få kompensation for omsætningstab

Resultat
Selvstændige folkepensionister kan også få kompensation for omsætningstab som følge af corona-krisen.

Uddybning

I første omgang var der ikke lagt op til, at selvstændige med udbetalt folkepension kunne få del i hjælpepakken med kompensation for omsætningstab til selvstændige som følge af corona-krisen.
Ældre Sagen gjorde opmærksom på blandt andet dette problem i et brev til erhvervs-, beskæftigelses- og finansministeren samt ordførerne på de respektive områder.

Læs:
Behov for støtte til erhvervsaktive seniorer

Pensionistkortet bevares

Resultat
Pensionistkortet i Movias dækningsområde bevares

Uddybning

Ældre Sagen var blandt de drivende kræfter i en massiv modstand mod DOT’s forslag om at afskaffe pensionistkortet og fik via pres i medierne og brev til Transport- og Boligministeriet udskudt beslutningen.
Efter en længere møderække i foråret 2020, hvor Ældre Sagen over for DOT gjorde vigtigheden af pensionistkortet klar, fremkom DOT med en ny model, hvori pensionistkortet bevares.

Læs:
Brev til transportministeren om ændring af pensionistkort

Fradragsret for seniormedlemskab

Resultat
Skatteministeren vil indføre fradragsret for seniormedlemskab i a-kasser.

Uddybning

Ældre Sagen skrev til skatteministeren, efter at Skattestyrelsen havde fremlagt, at der ikke skal være fradragsret for bidrag ved seniormedlemskaber.

Resultater 2019

Seniorpension | Kommunale akutpladser | Demenshandlingsplan | Demografigaranti | m.m.

Seniorpension

Resultat
Der er indført en ny, bedre og langt mere værdig seniorpension, der pr. 1.1. 2020 erstatter den tidligere seniorførtidspension. Fra 2021 skal en ny myndighed under ATP stå for ordningens administration, så tilkendelser ikke sker ud fra kommunal kassetænkning.

Det er afgørende for Ældre Sagen, at det fremgår direkte af lovforslaget, hvornår opgaven med at træffe afgørelse om seniorpension senest skal overgå fra kommunerne til en central myndighed i statsligt regi.

Læs høringssvar:
Indførelse af seniorpension

Kommunale akutpladser

Resultat
Der er sat en stopper for brugerbetaling for kost, vasketøj o.lign. på kommunale akutpladser.

Det er yderst relevant, at der tages højde for at stoppe denne form for øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet i udspillet til en ny sundhedsreform.

Læs henvendelser til sundhedsministeren:
Ingen brugerbetaling på akutpladser

Demenshandlingsplan

Resultat
Der er afsat midler til at videreføre en række indsatser i den nationale demenshandlingsplan, som Ældre Sagen medvirkede til at få gennemført i 2016, men hvor bevillingerne udløb ved udgangen af 2019. Der er afsat 244 mio. kr. for årene 2020-2023 til videreførelsen.

Ældre Sagen opfordrer regeringen og de øvrige partier til at sætte genopretning og fremtidssikring af behandling, pleje og omsorg til svækkede ældre på dagsordenen i forbindelse med Finansloven 2020.

Læs:
Forslag til Finanslov 2019

Demografigaranti

Resultat
Kommuner og regioner får i 2020 tilført midler, der skal dække udgifterne til det stigende antal ældre og børn (det såkaldte demografiske træk). Ældre Sagen stillede konkret forslag om en ”demografigaranti” ved finansloven for 2019.

Ældre Sagen opfordrer regeringen og de øvrige partier til at sætte genopretning og fremtidssikring af behandling, pleje og omsorg til svækkede ældre på dagsordenen i forbindelse med Finansloven 2020.

Læs Ældre Sagens forslag til finanslov 2020:
Seks konkrete initiativer, som politikerne bør prioritere

Resultater 2018

Feriepenge og pension | Pensionsopsparing | Magtanvendelse i Ældreplejen | Den sidste tid | m.m.

Sundhedsområdet

Resultat
Der er afsat midler til sundhedsreformen for en styrket sammenhæng i sundhedsvæsnet på i alt ca. 536 mio. kr. i årene 2019-2022.

Ældre Sagen frygter, at patienterne bliver opdelt i et A-og B-hold, fordi det er meget forskelligt, hvad de enkelte sundhedsfællesskaber og kommuner vil kunne tilbyde.

Læs:
Ældre Sagens anbefalinger til sundhedsreformen

Finansloven

Resultat
Samlet er folkepensionisternes økonomi blevet forbedret med ca. 3,0 mia. kr. før skat og ca. 1,7 mia. kr. efter skat som følge af Finansloven for 2019. Det svarer til ca. 1.500 kr. i gennemsnit pr. folkepensionist efter skat i 2019.

Pensionssystemet i Danmark er et af verdens bedste, men der er brug for justeringer, for at vi kan bevare det og sikre det til fremtiden.

Læs:
Ældre Sagens forslag til pensionsreform

Ældrepleje

Resultat
Fra 2019-2022 iværksættes en række initiativer for at løse rekrutteringsudfordringerne på sundheds og ældreområdet.

Hjemmehjælpsmodtagere skal være sikre på at få den hjælp, de har brug for og er afhængige af i hverdagen.

Læs synspunktet:
Tryg ved privat eller kommunal hjælp

Ensomhed, mental sundhed og sorg

Resultat
Der afsættes 400 mio. kr. i perioden 2019-2022 til kommunerne til bekæmpelse af ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre. Kommunerne skal indskrive i værdighedspolitikken, hvordan de vil bekæmpe ensomhed mv. blandt ældre.

50.000 ældre i Danmark over 65 år føler sig ensomme. Ensomhed kan være livstruende for det enkelte menneske og dyrt for samfundet. Derfor skal ingen ældre føle sig ensomme.

Læs mærkesagen:
Ingen ældre skal føle sig ensomme

Demens

Resultat
Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, som Ældre Sagen er medlem af, modtager i perioden 2019-2022 12,2 mio. kr. til ”Bedre hjælp til borgere med demens i det offentlige rum”.

Ældre Sagen deltager aktivt - sammen med flere organisationer - i Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark. Bevægelsen løfter i flok, og støtter og hjælper hvorend den kan.

Besøg hjemmesiden:
Demensvenligt Danmark

Folkepension

Resultat
I 2019 og fremover reguleres folkepensionen i samme takt som den generelle lønudvikling (uden fradrag på 0,3 % til satspuljen). I løbet af 10 år vil det give en gevinst på ca. 6.000 kr. pr. år før skat for en enlig folkepensionist med fuld folkepension.

Aftalen om finansloven for 2019 indeholder en række tiltag, der har betydning for mange pensionisters økonomi. Ældre Sagen mener, at der er tale om gode og rimelige forslag, som vi selv har arbejdet for i længere tid.

Læs:
Forslag til Finanslov 2019

Sundhedsområdet

Resultat
Stop for egenbetaling for kost og vask på kommunale akutpladser efter sundhedsloven.

Ældre Sagen arbejder for, at du oplever en sikker og værdig behandling, når du bliver syg.

Læs:
Ældre Sagens breve til sundhedsministeren vedrørende egenbetaling på akutpladser

Ældrepleje

Resultat
Der afsættes 10 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til opfølgning på arbejdet med udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen.

Der skal være lige adgang til nødvendig hjemmehjælp uanset hvor i kommunen, man bor.

Læs om mærkesagen hjemmehjælp:
Hjemmehjælp der passer til den enkeltes behov

Ensomhed

Resultat
Der er afsat en pulje på 36 mio. kr. i 2019 til at bekæmpe ensomhed og mistrivsel med særligt fokus på ældre mænd. Puljen kan søges af private aktører, civilsamfundet og kommuner.

Ældre Sagen har taget initiativ til Folkebevægelsen mod Ensomhed. Folkebevægelsen mod Ensomhed gør det til en fælles sag at tale om ensomhed og invitere ind i fællesskaber.

Besøg hjemmesiden:
www.modensomhed.dk

Demens

Resultat
Der er afsat 7 mio. kr. i perioden fra 2019-2022 til frivillige tryghedspersoner til mennesker med demens.

Mennesker med demens skal kunne leve et så godt og værdigt hverdagsliv som muligt uanset hvor langt de er i demenssygdommen.

Læs mærkesagen:
Et værdigt liv med demens

Samspilsproblemet

Resultat
Der indføres en kompensation til pensionister, som er ramt af meget høj modregning i pensionsydelserne (samspilsproblemet). Kompensationen gives som en forhøjelse i bundfradraget for modregning på 15.000 kr.

Ældre Sagen har d. 18. januar 2018 sendt notat til finansministeren, skatteministeren, økonomi- og Indenrigsministeren samt finansordførere, skatteordførere og politiske ordførere.

Læs notatet:
Samspilsløsning på pensionsområdet

Det gode ældreliv

Resultat
Der er i 2019-2022 afsat ca. 180 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen og Nationalt Videnscenter på ældreområdet, der skal udarbejde en handlingsplan for ”Det gode ældreliv”.

Der er i 2019-2022 afsat ca. 180 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen og Nationalt Videnscenter på ældreområdet, der skal udarbejde en handlingsplan for ”Det gode ældreliv”.

Læs synspunktet:
Ældre Sagens vision for et værdigt ældreliv

Fællesskabsklippekort

Resultat
Der er afsat en pulje på 21,1 mio. kr. i 2019-2021 til fællesskabsklippekort, der skal give hjemmehjælpsmodtagere mulighed for civilsamfundsdeltagelse.

Ældre Sagen arbejder for, at du oplever en sikker og værdig behandling, når du bliver syg.8 milliarder og 800.000 sygedage om året: Prisen for at være ensom er høj både for den enkelte og for samfundet.

Læs mærkesagen:
Nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Demensalliancen vokser

Resultat
Der er kommet 30 demensvenlige kommuner i Demensalliancens Nationale Demensrum i regi af Demens Alliancen, som Ældre Sagen er medlem af.

Der er kommet 30 demensvenlige kommuner i Demensalliancens Nationale Demensrum i regi af Demens Alliancen, som Ældre Sagen er medlem af.

Læs om de demensvenlige kommuner:
98 demensvenlige kommuner

Grænse for arbejdsindkomst hæves

Resultat
Man forhøjer grænsen for, hvornår arbejdsindkomst indgår i beregningen af folkepensionen. Grænsen hæves fra 60.000 kr. til 100.000 kr. om året, og dermed får man økonomisk mere ud af at arbejde som folkepensionist.

Aftalen om Finansloven for 2019 indeholder en række tiltag, der har betydning for mange pensionisters økonomi. Ældre Sagen mener, at der er tale om gode og rimelige forslag, som vi selv har arbejdet for i længere tid.

Læs:
Forslag til Finanslov 2019

Ældre med sorgreaktioner

Resultat
Der er afsat 5,2 mio. kr. i fra 2019-2022 til gruppeterapeutisk behandlingstilbud til ældre med komplicerede sorgreaktioner.

Det er en stor sorg at miste en ægtefælle, pårørende eller måske et barn. Den efterfølgende ensomhed kan gøre livet endnu sværere. Det kan også være svært at finde mennesker i ens omgangskreds, som kan rumme den smerte, tabet og sorgen indebærer. Vær med i en sorg- og livsmodsgruppe i Ældre Sagen. Det er grupper for dig, som har sorgen inde på livet.

Læs:
Her kan du få hjælp og støtte

Demens

Resultat
Sundhedsstyrelsen har udgivet ”Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med demens”.

Demens ændrer hvert år livet for tusindvis af danskere. I dag skønnes over 89.000 danskere at have demens, og frem mod 2040 forventes antallet at blive fordoblet, fordi vi danskere bliver ældre og ældre. Mennesker med demens skal kunne leve et så godt og værdigt hverdagsliv som muligt uanset hvor langt de er i demenssygdommen.

Læs mærkesagen:
Et værdigt liv med demens

Seniorpræmie

Resultat
Der indføres en seniorpræmie på 30.000 skattefri kroner til de seniorer, der fortsætter med at arbejde i det første år efter, at de har nået folkepensionsalderen.

"Ældre Sagen vil gerne udtrykke sin tilfredshed med, at partierne bag finanslovsaftalen har besluttet at give en skattefri præmie til alle seniorer, der fortsætter med at arbejde i det første år... men finder det dog beklageligt, at det kun er personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, som har mulighed for at få seniorpræmien."

Læs:
Sådan får du seniorpræmie

Den sidste tid

Resultat
Der er afsat 1 mio. kr. til en undersøgelse i 2019 om mulighederne for nærvær med nærtstående døende.

Alle mennesker har ret til en værdig afslutning på livet – en sidste tid, hvor retten til at træffe egne beslutninger respekteres, og hvor samtaler om døden bliver prioriteret som en afgørende og naturlig ting, inden vi skal herfra,– uanset alder og diagnose.

Læs mærkesagen:
Alle har ret til en værdig afslutning på livet

Magtanvendelse i ældreplejen

Resultat
Der afsættes 15 mio. kr. årligt i perioden fra 2019-2022 til en sammenhængende indsats for at reducere udadreagerende adfærd overfor personalet i ældreplejen, herunder at tydeliggøre servicelovens regler om magtanvendelse.

Mennesker med demens skal kunne leve et så godt og værdigt hverdagsliv som muligt uanset hvor langt de er i demenssygdommen.

Læs mærkesagen:
Et værdigt liv med demens

Pensionsopsparing

Resultat
Der påbegyndes en pensionsopsparing til folk på overførselsindkomst som et første og vigtigt skridt i forhold til at løse problemet med, at der fortsat er en del, der ikke har nogen pensionsopsparing (restgruppen).

De arbejdsmarkedsbaserede pensionsordninger er ikke for alle. Også i fremtiden vil der være en stor gruppe, som stort set ikke har anden indkomst end folkepension og ATP, når de bliver pensionister.

Læs synspunktet:
Alle skal have en pensionsordning

Feriepenge og pension

Resultat
Beskæftigelsesministeren har slået fast, at feriepenge, der udbetales i forbindelse med fratræden ved overgang til pension, ikke skal modregnes i folkepensionen, selvom arbejdsgiveren udbetaler feriepengene for sent, dvs. efter den ansatte er overgået til folkepension. Udbetaling Danmark har herefter ændret praksis i overensstemmelse med dette.

Det er urimeligt, at en pensionist skal lide et økonomisk tab, fordi en arbejdsgiver ikke overholder lovgivningen. Reglerne i kildeskattebekendtgørelsen siger tydeligt, at feriepenge skal udbetales i fratrædelsesmåneden.

Læs høringssvar:
Afskaffelse af modregning af arbejdsindtægt i pensionen

Resultater 2017

Bankgebyr

Resultat
Bankgebyr på 50 kr. overfor ikke-digitale kunders opkald til banken, angående saldooplysninger, afværges.

Der skal være plads i samfundet til dem, der ikke kan bruge en computer.

Læs synspunktet:
Plads til alle i et digitalt samfund

Støtte til pårørende

Resultat
Regeringen har tilkendegivet, at den på den kommende finanslov vil bevilge 60 mio. kr. årligt til kommunernes støtte til pårørende.

Ældre Sagen kæmper for bedre vilkår for pårørende. Og ønsker at "støtte til pårørende" skrives ind i serviceloven og sundhedsloven.

Læs brev til sundheds- og ældreministeren:
Skriv støtte til pårørende ind i loven

Værdig ældrepleje

Resultat
Videnscenter og rejsehold for en værdig ældrepleje: 60,2 mio. kr. (2018-2021).

Alle har ret til selvbestemmelse, indflydelse og inddragelse, når vi bliver afhængige af andres hjælp.

Læs synspunktet:
10 principper i værdig ældrepleje

Digital post

Resultat
De midlertidige fritagelser for Digital Post afskaffes og gøres tidsubegrænsede.

Ikke-digitale danskere skal fortsat kunne fritages, så de kan bevare deres selvstændighed og føle sig trygge.

Læs artiklen:
Bliv fritaget for digital post

Plejehjem

Resultat
Pulje til mere hjemlighed på plejehjem: 19,7 mio. kr. (2021).

Plejehjemmenes fysiske rammer bør forbedres, så beboerne kan føle sig mere hjemme og få mere tryghed og livskvalitet.

Læs mærkesagen:
Vision for den gode liv på plejehjem

Nedsparingslån

Resultat
Afværget skærpede regler for nedsparingslån, som ville have forhindret en del pensionister i at nedspare i boligen.

Ældre Sagen sendte d. 28. september 2017 følgende brev om begrænsning af visse typer boliglån til erhvervsministeren.

Læs brev til erhvervsministeren:
Brev om begrænsning af visse typer boliglån

Rehabilitering

Resultat
Styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre: 34 mio. kr. (2018-2020).

Landets kommuner skal tilbyde hverdagsrehabilitering efter serviceloven.

Læs mærkesagen:
Værdighed – den røde tråd i ældreplejen

Fællesskabspulje

Resultat
Fællesskabspulje: Ensomme hjemmehjælpsmodtagere skal have mulighed for civilsamfundsdeltagelse: 28,8 mio. kr.

De ældste er en udsat gruppe, når vi taler om ensomhed. Faktisk føler over 50.000 danskere over 65 år sig ensomme i en grad, så det påvirker deres hverdag negativt.

Læs mærkesagen:
Ingen ældre skal føle sig ensomme

Kørekort

Resultat
Folketinget indfører ens gyldighed på kørekort uanset alder og afskaffer kravet om, at personer over 75 år skal have lægeattest ved fornyelse af kørekort.

Folketinget har nu afskaffet kravet om, at ældre over 75 år skal forbi lægen for at forny kørekort. Ældre Sagen har længe kæmpet for at få kravet fjernet og glæder sig over beslutningen.

Læs synspunktet:
Der skal ikke være særregler for kørekort

Lær at tackle

Resultat
National udbredelse af indsatsen LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende: 15,8 mio. kr. (2018-2021).

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er for dig, som er nær pårørende til en voksen med langvarig sygdom.

Besøg hjemmesiden:
LÆR AT TACKLE

Folkepension

Resultat
Ny lov løser problemet for de folkepensionister, der har fået modregnet deres folkepension på grund af tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag.

Pensionssystemet i Danmark er et af verdens bedste, men der er brug for justeringer, for at vi kan bevare det og sikre det til fremtiden.

Læs mærkesagen:
Styrk pensionssystemet i Danmark

Ernæring

Resultat
Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab: 13,5 mio. kr. (2018-2021).

Vi skal have mere fokus på mad og måltider til svækkede ældre, fordi maden har stor betydning for svækkede ældres trivsel og sundhed, og fordi op mod 60 pct. af alle hjemmeboende ældre og plejehjemsbeboere er i risiko for at blive underernærede.

Læs mere:
Kost, krop og alder

Demens

Resultat
Pulje til forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose: 44,7 mio. kr. (2018-2021).

Mennesker med demens skal kunne leve et så godt og værdigt hverdagsliv som muligt uanset hvor langt de er i demenssygdommen.

Læs mærkesagen:
Et værdigt liv med demens

Hjemmehjælp

Resultat
Ankestyrelsen slår fast, at der skal være lige ret til hjemmehjælp, uanset hvor i landet man bor (Fejø-sagen).

Der skal være lige adgang til nødvendig hjemmehjælp, uanset hvor i kommunen man bor.

Læs mærkesagen:
Hjemmehjælp der passer til den enkeltes behov

Ældres sorg

Resultat
Pulje til ældre ramt af sorg og livsfortrydelse: 1,9 mio. kr. (2018).

Ældre Sagen har sorg- og livsmodsgrupper rundt omkring i landet, hvor du får mulighed for at dele din sorg med andre i samme situation.

Læs artiklen:
Her kan du få hjælp og støtte

Styrket tilsyn

Resultat
Styrket tilsyn på ældreområdet: 60 mio. kr. (2018-2021).

Ældre Sagen finder det overordnet meget relevant og positivt at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet, idet vi i flere sammenhænge har gjort de bagvedliggende tanker, der fremgår af lovforslaget, gældende i forbindelse med andre høringer, møder med ministeriet m.v.

Læs mærkesagen:
Værdighed – den røde tråd i ældreplejen

Pensionsalder

Resultat
Regeringen opgiver at forhøje pensionsalderen i 2025. Forhøjelsen af pensionsalderen følger dermed velfærdsaftalen fra 2006.

Det er ikke økonomisk nødvendigt at hæve pensionsalderen mere end allerede aftalt.

Læs mærkesagen:
Alle pensionister skal have en tryg økonomi

Private plejefirmaer

Resultat
Skærpede regler for private plejefirmaer (bl.a. krav om beredskabsplaner og bankgarantier) for at undgå konkurser.

Det er modtagerne af hjemmehjælp der taber, hver gang et plejefirma går konkurs.

Læs synspunktet:
Konkurser i hjemmeplejen skal forhindres

resultater 2016

Boligydelse

Resultat
Forslag om besparelse på boligydelse i 2017 og de følgende år fjernes fra finansloven.

Ældre Sagen arbejdede for at bevare boligydelsen, som blandt andet sikrer, at pensionister med lav indkomst har råd til at bo i plejeboliger.

Digitaliseringsstrategi

Resultat
Af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 fremgår det, at pårørendes muligheder for at hjælpe digitalt skal understøttes.

Ældre Sagen arbejder for, at alle - såvel digitale som ikke-digitale - selv skal kunne holde kontakt til de offentlige myndigheder.

Læs mærkesagen:
Alle skal selv kunne være i kontakt med det offentlige

Demenshandlingsplan

Resultat
Ny national demenshandlingsplan fremlagt.

Ældre Sagen har sammen med Demensalliancen stærk medvirket til, at demens stod prioriteret i regeringsprogrammet efter valget 2015 samt desuden deltaget aktivt i følge- og arbejdsgruppe og bidraget med viden om demensindrettelse af boliger samt pårørendepolitik.

Demens ændrer hvert år livet for tusindvis af danskere. Når et menneske bliver ramt af en demenssygdom, rammer det også de mange andre, der er omkring den demente.

Læs mærkesagen:
Et værdigt liv med demens

Værdighedspolitik

Resultat
Kommuner forpligtet ved lov til at udarbejde en værdighedspolitik.

Ældre Sagen arbejder for, at man kan leve et meningsfuldt liv og bevare sin selvbestemmelse, selv om man er blevet afhængig af hjælp.

Læs mærkesagen:
Værdighed – den røde tråd i ældreplejen

Værdighedsmilliard

Resultat
Årlig værdighedsmillard til og med 2019 til at sikre mere værdig ældrepleje. Herefter udbetales midlerne sammen med bloktilskuddet efter en objektiv fordelingsnøgle for ældreområdet.

Man har ret til selvbestemmelse, indflydelse og inddragelse, når man bliver afhængig af andres hjælp.

Medicinske patienter

Resultat
Ny national handlingsplan for ældre, medicinske patienter med fokus på sammenhæng, patient- og pårørendeinddragelse, værdighed og patientsikkerhed.

Der afsættes 1,2 mia. kr. i perioden 2016-2019, hvorefter der varigt er afsat 300 mio. kr. årligt.

Indeholdt i handlingsplanen er akutpakke med 415 mio. kr. til bedring af medicinske afdelinger og bekæmpelse af overbelægning på landets sygehuse

Ældre Sagen arbejder for et sammenhængende sundhedsvæsen, som sikkert og trygt fremmer en værdig behandling og pleje.

resultater 2015

Genoptræning

Resultat
90 mio. kr. omprioriteret og afsat til at nedbringe ventetid på genoptræning fra 2016-2019.

Ældre bør højst vente en uge på at komme til genoptræning, efter de er udskrevet fra hospitalet, mener Ældre Sagen.

Læs synspunktet:
Højst en uges ventetid på genoptræning

De svageste patienter

Resultat
82 mio. kr. afsat til projekter, der skaber styrket sammenhæng for de svageste patienter fra 2016-2019.

Ældre medicinske patienter har brug for bedre sammenhæng før, under og efter et sygdomsforløb, mener Ældre Sagen.

Læs mærkesagen:
Ældre patienter i sundhedsvæsenet

Opfølgende hjemmebesøg

Resultat
29 mio. kr. afsat til opfølgende hjemmebesøg fra 2016-2019.

Ældre Sagen arbejder for, at alle aktører i sundhedsvæsenet bliver bedre til at koordinere indsatsen for den enkelte patient.

Faste læger

Resultat
100 mio. kr. afsat til faste læger på plejehjem fra 2016-2018.

Ældre Sagen arbejder for, at praktiserende læger jævnligt skal føre tilsyn med beboere på plejehjem.

Læs synspunktet:
Fast tilknyttede læger på plejehjem

Klippekortsordning

Resultat
75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. fremover til klippekortsordning for svageste hjemmehjælpsmodtagere.

Klippekort til hjemmehjælpsmodtagere skal fortsat være en puljeordning, mener Ældre Sagen.

Kørekort

Resultat
Aldersgrænsen for krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekort hævet fra 70 til 75 år.

Ældre Sagen kæmper for, at man ikke længere skal forbi lægen, når man skal have fornyet kørekort. Intet bevis for, at screeningen har en positiv betydning for trafiksikkerhed.

Læs mærkesagen:
Drop aldersbaseret screening ved fornyelse af kørekort

Ældreminister

Resultat
Danmark får for første gang en (sundheds-) og ældreminister.

Ældre Sagens medlemsblad bragte december 2016 et dobbeltinterview mellem tidligere sundheds- og ældreminister Sophie Løhde og Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup.

Læs artikel:
Demensområdet har været klemt og glemt

Finanslov

Resultat
Genåbning af forhandling om finanslov for 2016, hvorved forringelse af boligydelsen til pensionister med lav indkomst og høj husleje, fx på plejehjem, blev afværget.

Ældre Sagen kæmper for at bevare boligydelsen, som blandt andet sikrer, at pensionister med lav indkomst har råd til at bo i plejeboliger.

resultater 2014

Folkebevægelsen mod ensomhed

Resultat
Ældre Sagen tager initiativ til grundlæggelse af Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Ensomhed kan være livstruende for det enkelte menneske og dyrt for samfundet. Ældre Sagen arbejder på at knække ældres ensomhed.

Læs mærkesagen:
Ældre Sagen bekæmper ensomhed

Demensalliancen

Resultat
Demensalliancen medstiftes af Ældre Sagen.

Demensalliancen er et samarbejde mellem Ældre Sagen, FOA, PenSam, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen om fælles vision: Vi ønsker et demensvenligt Danmark, hvor ingen er alene med demens.

Besøg Demensalliancens hjemmeside

Afdragsfrie lån

Resultat
Præcisering af pensionisters vilkår for at optage afdragsfrie lån.

Ældre Sagen ønsker, at det skal være lettere at slå sig ned i yderområderne og at blive boende. Det kræver højere standarder for transport, sundhed, internet og indkøb.

Læs mærkesagen:
Bedre muligheder for at bo i yderområder

Automatisk fratrædelse

Resultat
Ny lovgivning pr. 1. januar 2016, der betyder, at det i individuelle ansættelseskontrakter samt i nye overenskomster ikke er lovligt at have bestemmelse om automatisk fratrædelse, når man fylder 70 år.

Ældre Sagen arbejder for, at alle kan have et godt og langt arbejdsliv på et arbejdsmarked, hvor man kan blive så længe, man vil og kan, og hvor man kan trække sig tilbage med værdighed.

Læs mærkesagen:
Et godt og langt arbejdsliv

Bedre måltider til ældre

Resultat
11 mio. kr. fra satspuljen over tre år til at forbedre måltider for ældre i hjemmeplejen og på plejehjem.

Ældre Sagen ønsker den frisklavede mad tilbage på alle plejehjem. Alle sanser skal i spil for at bekæmpe underernæring.

Læs synspunktet:
Frisklavet mad på alle plejehjem

Ventetid på genoptræning

Resultat
97 mio. kr. fra satspuljen til nedbringelse af ventetiden på genoptræning i kommunerne.

Ældre bør højst vente en uge på at komme til genoptræning, efter de er udskrevet fra hospitalet, mener Ældre Sagen.

Læs synspunktet:
Højst en uges ventetid på genoptræning

Rehabilitering

Resultat
Ny lovgivning fra 1. januar 2015: Alle hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes rehabilitering, hvis det skønnes, at det kan forbedre funktionsevnen. Afbrydes forløbet, er kommunen forpligtet til på ny at vurdere behovet for hjemmehjælp uanset årsagen til afbrydelsen, et vedholdende ønske fra Ældre Sagen.

Ældre Sagen ser rehabilitering som en positiv og vigtigt del for at kunne blive boende i eget hjem så længe som muligt.

Læs mærkesagen:
Retten til at kunne klare sig i eget hjem

Medicinske patienter

Resultat
Afsat 725 mio. kr. i årene 2015-18 til en styrket indsats for ældre medicinske patienter, herunder indsats mod overbelægning på landets sygehuse.

Overbelægning på landets medicinske afdelinger udgør en risiko for ældre, sygdomssvækkede patienter. Ældre Sagen arbejder for, at overbelægning bekæmpes.

Læs synspunktet:
Kom overbelægning på sygehusene til livs

Læger på plejehjem

Resultat
Efter en positiv evaluering af en forsøgsordning træffes politisk principbeslutning om at indføre fast tilknyttede læger til plejehjem, sådan som Ældre Sagen længe havde argumenteret for.

Ældre Sagen arbejder for, at praktiserende læger jævnligt skal føre tilsyn med beboere på plejehjem.

Læs synspunktet:
Fast tilknyttede læger på plejehjem

Folkepensionisters bundfradrag

Resultat
Forhøjelse af folkepensionisters bundfradrag for arbejdsindkomst fra 30.000 til 60.000 kr. årligt.

RESULTATER 2013

Forbrugerombudsmanden | Ældremilliarden

RESULTATER 2012

RESULTATER 2011

Ældrekommision om plejehjem | fasttilknyttede plejehjemslæger | Loft for egenbetaling| Medicinske patienter

RESULTATER 2010

Handlingsplan for demensindsatsen | Ratepension | Formuegrænse for ældrechecken | Fastfrysning af folkepension