Vores historie

 

Historien om Ældre Sagen begynder i 1910, hvor københavnske studenter og damer af borgerskabet havde samlet penge ind til uddeling ved juletid blandt byens fattige gamle.

Ensomme gamles værn bliver til

I 1910 havde man fået penge nok i kassen til at kunne starte et egentligt hjælpearbejde. Sådan kom Ensomme Gamles Værn til verden - i folkemunde snart forkortet EGV.

EGV tog en række opgaver på sig til gavn og opmuntring for de gamle i København. Her stod den på landophold, klubvirksomhed, presse- og rådgivningstjeneste og små alderdomshjem.

Helt op til 1960'erne var EGVs arbejde alene baseret på private midler og frivillig arbejdskraft.

Men i takt med at velfærdssamfundet for alvor tager fart, så overtog det offentlige opgaven med at sørge for borgernes velfærd fra vugge til grav. Det gjaldt også for den efterhånden talstærke ældre del af befolkningen.

EGV udviklede sig derfor på få år sig fra en frivillig københavnerorganisation til at blive en landsdækkende, professionelt arbejdende serviceorganisation for kommunerne.

Blandt opgaverne var at få opført en lang række plejehjem, beskyttede boliger, omsorgscentre og kollektivboliger landet over.

Fra organisation til social humanitær fond

Med tiden opstod et ønske om at arbejde mere bredt og humanitært for alle ældre i Danmark. Og det skulle være til gavn for alle ældre, og ikke kun for dem, der boede i EGVs boliger.

Derfor blev EGV i 1985 omdannet til en social-humanitær og uddelende fond, Ældre Fonden. Den skulle sætte initiativer i gang til glæde for hele ældrebefolkningen.

Fondens boliger blev ført videre i Danmarks Almennyttige Boligselskab og aktiviteterne på rejseområdet i Senior Rejser A/S. Fonden har nu igen taget det oprindelige navn EGV.

Ældre Sagen ser dagens lys og får 90.000 medlemmer

Ældre Sagen blev den første og største af initiativerne fra Ældre Fonden. 

I januar 1987 blev befolkningen opfordret til at melde sig ind i den nye forening for at bakke op om arbejdet for at skabe bedre vilkår for ældre i Danmark.

Foreningens budskaber var klare og ligetil:

• Ældre skal anerkendes som ligeværdige medborgere.
• Ældre skal have ret til at bestemme over deres egen tilværelse
• Ældre skal have mulighed for at klare sig længst muligt på deres egne betingelser
• Svage ældre skal have forsvarlig og værdig pleje

Resultatet af hvervningen af medlemmer gik over al forventning. Man havde skønnet, at man ville få cirka 10.000 medlemmer det første år, men hele 90.000 meldte sig ind.

Og mange flere kom siden til.

Det ingen tidligere havde turdet tro på, var i gang med at lykkes: De ældres sag var igen blevet en folkesag.

Navnet "Ældre Sagen"

Stifterne valgte oprindelig denne staveform, fordi man mente, at 'Ældre Sagen' ville være hurtigere at opfatte og bedre ville blive husket end 'Ældresagen'. Og da 'Ældre Sagen' er et navn, kunne denne form samtidig varemærkebeskyttes.

Stavemåden med Ældre Sagen i to ord er ikke i strid med retstavningen, som man måske kunne tro, fordi der er tale om et navn – et såkaldt brand.