Ældre Sagens frivillige

frivillig

Mød vores frivillige

ÆLDRE SAGENS FRIVILLIGE ER VORES VIGTIGSTE RÅSTOF. VI HAR 19.500 FRIVILLIGE MED ÉT FÆLLES MÅL: AT FLERE KAN HAVE ET GODT LIV – HELE LIVET. DET ER DERES FORTJENESTE, AT VI KAN HJÆLPE HELE DANMARK.

Ældre Sagens frivillige yder en kæmpe indsats hver dag hele året rundt. De engagerer sig og hjælper lokalt i vores 215 lokalafdelinger i hele Danmark. De mange frivillige inviterer nye mennesker med ind i fællesskabet – og får selv stor glæde af at være noget for andre.

Det trygge fællesskab

Ældre Sagens frivillige tilbyder mange forskellige former for samvær, hjælp, vejledning, kurser, aktiviteter og arrangementer. De hjælper og støtter, ofte mange timer om ugen og når behovet er der. Det er lysten til at hjælpe andre, der driver værket.

Her kan du møde nogle af vores frivillige.

På tur med indkøbsbussen

Leon Andersson arrangerer indkøbsture for ældre, der har svært ved selv at komme ud at købe ind. Indkøbsturen er mere end bare praktisk hjælp – det vigtigste er det sociale samvær.

Læs mere om Leon og indkøbsbussen

En god snak i herreværelset

Tordis Sværke er initiativtager til Herreværelset i Roskilde. Det er et sted, hvor mænd mødes til hyggeligt selskab. Alle er velkomne – hvis de altså er mænd.

Willy, frivillig i Ældre Sagen

En hjælpende hånd

Willy Vingløv er en af Ældre Sagens ”Hjælpende hænder”, der kan fikse en pære, hænge et billede op eller skifte batterier i ringeklokken. Og han ved, at snakketøjet er lige så vigtigt som værktøjskassen.

Læs mere om Willy og hans hjælpende hænder

Frederikke, frivillig i Ældre Sagen

Besøgsvenskab har ingen alder

Frederikke er besøgsven for ti beboere på et plejehjem. Hun blev frivillig for at gøre noget for nogen – men får mindst lige så meget igen, som hun giver.

Læs mere om Frederikkes besøgsvenskab

Annette, frivillig i Ældre Sagen

Godt selskab med kulturnetværket

Ældre Sagens frivillige stod bag 86.000 arrangementer i 2018. Nogle af dem stod Annette Teilmann for. Hun startede i 2016 et lokalt kulturnetværk, fordi hun savnede kulturelle arrangementer og nogle at følges med.

Læs mere om Annettes kulturnetværk

Find aktiviteter nær dig

Der er nærmest ingen grænser for, hvad du kan finde af aktiviteter i vores 215 lokalafdelinger over hele landet. Se hvad din lokalafdeling tilbyder nær dig.

Find din lokalafdeling

Mød flere af vores frivillige

Ældre Sagens frivillige er en mangfoldig gruppe. De har mange forskellige roller og mange forskellige måder at være frivillig på. Fælles for dem er et ønske om at være noget for nogen.

Læs flere historier om vores frivillige

Sidst opdateret 04.12.2018