Tilmelding til madskolerne 2017

Bliv frivillig

Bliv frivillig instruktør på en madskole til sommer

Bliv frivillig på en madskole til sommer

Kan du lide børn – og har du lyst til at lære dem at lave mad? Så er det dig, vi søger. Vi leder nemlig lige nu efter madskoleinstruktører over hele landet sommeren 2017.

Hvad er Madskoler

Madskoler har til formål at give børn og unge mellem 8-12 år viden om mad, måltider og sund levevis på en sjov og aktiverende måde. På en madskole er forældrene smidt ud af køkkenet. Børnene tager grydeskeen i egen hånd med hjælp fra dig som frivillig instruktør.
Tilmeld dig her

Hvor og hvornår

Madskolen foregår mandag til fredag i en uge i sommerferien. Du bestemmer selv, hvilken uge i begyndelsen eller slutningen af sommerferien, du ønsker at være frivillig. 

Børnene deltager fra klokken 9-15:30 hver dag, og du skal forvente at være der lidt længere.

Madskoler findes i hele landet. Hvor de etableres, afhænger af, hvor der er frivillige instruktører. Så inviter hjertens gerne andre i dit netværk til også at blive madskoleinstruktør.

Madskoler bliver afholdt på lokale skoler, hvor der er faciliteter til det. I tilmeldingen tilkendegiver du i hvilket område, du gerne vil være instruktør.

Hvad kræver det af dig som instruktør

Alle som kan lide børn og har interessen for at være sammen med dem og lære dem at lave mad kan blive frivillig instruktør på en madskole.

Du binder dig helst for hele ugen og er klar til at gøre en indsats, så både børn og de andre frivillige instruktører får en god oplevelse.

Som madskoleinstruktør er du med til:

  • At instruere børnene i madlavning
  • At inspirere børnene til at være fysisk aktive gennem fx lege
  • At lære børnene om sund mad og ernæring
  • Praktiske opgaver såsom indkøb, oprydning og information til forældrene
  • Mindst ét planlægningsmøde forinden madskoleugen med de andre frivillige instruktører

Hvad får du ud af at være frivillig instruktør?

Som instruktør får du en fantastisk oplevelse, hvor du lærer børn om madlavning og det gode måltid – en mulighed for at give noget videre til de næste generationer.

Derudover får du:

  • Et netværk med andre ligesindede frivillige – unge som ældre – med interessen for god og sund mad og formidling til børn.
  • Mulighed for at invitere dit eget barnebarn med på madskole, hvis du har lyst til det. Kræver tilmelding og betaling for barnet.
  • Tilknytning til din lokale afdeling af Ældre Sagen som frivillig og mulighed for tilbud om arrangementer og aktiviteter lokalt.

Ældre Sagen og 4H

Ældre Sagen er gået sammen med børne- og ungdomsorganisationen 4H om at rekruttere frivillige madskoleinstruktører  i hele landet. Det gør vi som et tilbud til vores medlemmer og frivillige, fordi vi ved, at mange gerne vil gøre en forskel for børn og unge – her er en oplagt mulighed.

Når du tilmelder dig som frivillig madskoleinstruktør, bliver du registreret som frivillig i både 4H og i Ældre Sagen. Det betyder, at du får en tilknytning til din lokale afdeling af Ældre Sagen og mulighed for at deltage i lokale aktiviteter og arrangementer, hvis du har lyst.

4H står for koordinering, aftaler og praktikken omkring madskolen og dit frivillige virke som madskoleinstruktør.

4H udbyder projekt madskole i, et ikke profitskabende, samarbejde med Landbrug og Fødevarer og Rema1000. 

Spørgsmål

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har spørgsmål:
Katrine Sølyst Heinild. Tlf. 5133 5647 eller ksh@aeldresagen.dk

 

 

Før du tilmelder dig skal du læse teksten "Fordele og forventninger" herunder

Tilmeld dig som frivillig madskoleinstruktør

Vigtigt: Felter markeret med stjerne (*) skal udfyldes. Ved tilmelding accepterer du at Ældre Sagen videregiver dine informationer til samarbejdspartneren 4H, som færdiggøre oprettelsen af din brugerprofil.

Læs mere om instruktør-typerne
Vælg mulige uger (Uge 26,27,30 og 31)
Andet

Sidst opdateret 17.03.2017