Job

Job i Ældre Sagen

Ansættelse og velkomst

Vi er grundige, når vi ansætter nye medarbejdere, og vi bruger tid på at få nye medarbejdere med ombord.

I Ældre Sagen har vi stort fokus på processen, når vi skal ansætte en ny medarbejder. Det er nemlig vigtigt for os, at du både har den rette faglighed, og at vi passer sammen kulturelt.

Jobsamtale og ansættelse

Når vi holder samtaler med kandidater til jobs, så deltager den ansættende leder, en repræsentant fra HR og en til to medarbejdere fra afdelingen. På den måde har vi både fokus på den enkelte afdeling og husets kultur og husets værdisæt. 

Normalt holder vi både en første og en anden samtale. Til den anden samtale vil vi typisk præsentere dig for en case, du skal løse. Det giver et indblik i, hvordan du griber en opgave an, din faglighed og din person. Vi indhenter også referencer, når vi ansætter.

Se, om vi har en ledig stilling, der passer til dig 

Din første tid i Ældre Sagen

Som ny ansat i Ældre Sagen sætter vi et forløb sammen til dig. Du bliver selvfølgelig introduceret til dit job og din afdeling. Du kommer også rundt i huset til de øvrige chefer og på et introduktionskursus om organisationen for nye ansatte.

Vi gør meget ud af den første tid, du er hos os, for vi ønsker, at nye ansatte får en god start i organisationen. Derfor vil du opleve, at dine kollegaer og ledere er åbne og inviterer dig med ind i fællesskabet.

Sidst opdateret 02.09.2019