to ældre damer griner sammen

Fakta om ældre

Fakta om ældre i Danmark

Hvem er de ældre? Hvordan er det at være ældre? Og hvordan har de ældre det? Få fakta om ældre i Danmark.

Vi møder mange forestillinger om ældre og deres forhold, som ikke tager udgangspunkt i fakta, men snarere bygger på myter og fordomme.

Nogle har den opfattelse, at alle ældre mennesker er svage og bor på plejehjem. Andre tror, at alle ældre er superfriske og har ikke behov for hjælp. Begge dele er forkert.

Faktum er, at ældre mennesker er lige så forskellige som mennesker i andre aldersgrupper.

Hvornår er man ældre?

Vi bliver alle ældre for hver dag. Men hvad vil det sige at være ældre? 

Afhængigt af den konkrete sammenhæng kan det være relevant at tale om mennesker, der er fyldt 50, 60 eller 65 år (som er den gældende aldersgrænse for at modtage folkepension) eller 80 år.

Det vil sige, at vi kan tale om aldersgrupperne 50+, 60+, 65+ og 80+.

Hvor mange ældre er der?

Ved udgangen af 2014 var lidt over 2,1 millioner danskere i aldersgruppen 50+. Heraf var lidt over en million i aldersgruppen 65+. Den samlede danske befolkning udgjorde 5,6 millioner personer.

Fordi vi lever stadigt længere, vil andelen af 65+ og især 80+ vokse i de kommende år. 

Hvor længe lever vi?

Middellevetiden for danske mænd er 78 år, mens den for kvinder er 82 år. Der er dog væsentlige forskelle i befolkningen, som hænger sammen med geografi, uddannelse,beskæftigelse osv. 

De senere år er den forventede levetid steget kraftigt. I runde tal er den forøget med et helt år, hver gang der er gået fire år.

I følge forskningen tyder det på, at de ekstra leveår er forholdsvis sunde og raske år og ikke blot en forlængelse af den svækkede og afhængige periode til slut i livet, som mange oplever.

Er en ældre altid syg og svækket?

De fleste svækkede og syge er ældre, men de fleste ældre er ikke syge og svækkede. 

Med alderen svækkes blandt andet muskelstyrken, og risikoen for en række sygdomme stiger, fx for at få demens. 

Derfor er de fleste modtagere af kommunal hjemmehjælp ældre. Langt de fleste plejehjemsbeboere er oppe i årene, og aldersgruppen 65+ står for cirka halvdelen af alle sengedage på landets hospitaler.

Omvendt er mere end tre ud af fire danskere på 65 år og derover ikke indlagt på sygehus i løbet af et år. Ud af den godt en million danskere i aldersgruppen +65, er det desuden kun cirka 120.000, der modtager hjemmehjælp, og cirka 40.000, der bor i plejebolig.

Det gælder altså for det store flertal af ældre, at de ikke bor på plejehjem, ikke modtager hjemmehjælp og ikke er indlagt på hospitalet.

Læs mere om, hvordan vores frivillige yder støtte i lokalafdelingerne

Er det slemt at blive ældre?

Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015 viser, at lykken lever blandt de 50-89-årige, og den bliver ikke mindre med alderen. På en skala fra o til 10, hvor 10 er topkarakteren, giver de 60-89-årige livet 8,4. Det tilsvarende tal for de 50-59-årige er 8. 

Fremtidsstudiet viser også, at størstedelen nemlig hele 90 procent mener, at livet er fuldt af muligheder.

Læs mere i temaet om livet på plejehjem

Hvor mange penge har en pensionist?

Den enkeltes indkomstforhold som pensionist afhænger af, hvor meget man selv har sparet op i løbet af livet. Jo mindre opsparing, jo mere må man forlade sig på folkepensionen. 

Knap hver tredje folkepensionist har så lav indkomst ved siden af folkepensionen, at den såkaldte personlige tillægsprocent er 100.

Det svarer for en enlig folkepensionist til en årlig indkomst, der højst er omkring 180.000 kroner før skat og højst godt 140.000 kr. for en samlevende pensionist. 

En væsentlig del af pensionisterne har dermed en meget beskeden økonomi og er dybt afhængige af folkepensionen.

Læs mere i temaet om folkepension

Hvor mange ældre fortsætter med at arbejde?

Efterlønsordningen er de senere år blevet stærkt beskåret, aldersgrænsen sat op, og om få år hæves aldersgrænsen også for folkepensionen.

Samtidig har 65-årige i dag bedre uddannelse og bedre helbred, end deresforældre havde i samme alder. Derfor stopper vi senere med at arbejde, og antallet af 65+ danskere, der fortsætter på arbejdsmarkedet, vokser.

I 2013 var 111.000 ud af godt en million 65+ fortsat på arbejdsmarkedet; tallet er steget med 25.000 på blot fire år.

Læs mere i temaet om arbejdsliv

Har vi råd til, at der bliver mange flere ældre?

I takt med at vi lever længere, bliver der flere ældre. Eksperter forventer, at mens der i dag er lidt over en million danskere i aldersgruppen 65+, vil der om 40 år være omkring en halv million flere.  

Alligevel kan velfærdssamfundet godt hænge sammen økonomisk. Det har de økonomiske vismænd dokumenteret flere gange. 

Aldersgrænsen for folkepension hæves i de kommende år og bliver højere, jo længere vi lever. Aldersgrænsen for efterløn er allerede sat op og vil blive hævet yderligere, og efterlønnen er i det hele taget mindre attraktiv for de fleste.

Vi bliver længere på arbejdsmarkedet. Fremtidens pensionister kommer også til at have sparet mere op selv til pensionen.

Derfor vil de modtage mindre i folkepension og ydelser som boligydelse, varmehjælp mm. Flere vil også betale mere i skat af den pension, de selv har sparet op, end de modtager fra det offentlige i form af folkepension.

Om 40 år vil der være cirka lige så mange folkepensionister og efterlønsmodtagere som i dag. Nemlig omkring en million.

Læs mere om Ældre Sagens arbejde for et værdigt liv som ældre

Sidst opdateret 27.04.2017