Ældre Sagen seniorkonference arbejdsmarked 2017

Arbejdsliv

Ældre Sagens erhvervsnetværk

Kom med i Ældre Sagens erhvervsnetværk, hvor du kan bidrage og få erfaringer i best practice fra de førende danske eksperter på området.

Er du leder, og vil du være fremtidens vinder på arbejdsmarkedet? Så skal du agere seriøst på potentialet hos de erfarne medarbejdere.

Det kan du gøre ved at blive en del af dette nytænkende erhvervsnetværk, hvor du kan bidrage og få erfaringer i best practice fra de førende eksperter på området.

Livsfasepolitik i virksomheder

Ældre Sagens netværk ønsker at fremme muligheden for at fastholde erfarne medarbejdere på arbejdsmarkedet.

Netværket er opstået, fordi der fra politisk hold, såvel som fra virksomhedernes side, er kommet øget fokus på, at vi er nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Derfor skal danske virksomheder tiltrække, fastholde og ansætte efter en livsfasepolitik – en personalepolitik for alle aldre.

Ved at arbejde med CSR hele vejen rundt og sikre trivsel i den modne, vigtige og erfarne medarbejdergruppe, er det både virksomheden, medarbejderne, dens kunder og samfundet som helhed, der vinder.

Målet må være at skabe motivation og arbejdsglæde hos den enkelte – og på den måde øge produktiviteten igennem øget medarbejdertrivsel og engagement.

Afklarede og motiverede medarbejdere bidrager til en positiv bundlinje uanset alder.

Men vi skal forstå, at mennesker har forskellige behov gennem livet. Hvad betyder det for dig som leder? Hvordan skaber du arbejdsglæde til fælles bedste? Og hvad er mest relevant, så du får glæde af medarbejderens kompetencer i deres sene livsfase på arbejdsmarkedet?

Alt det vil Ældre Sagen nytænkende erhvervsnetværk bidrage til. 

Læs rapporten om seniorer på det danske arbejdsmarked

Målgruppe for netværket

Netværket består af ledere, HR-chefer og ansatte i dansk erhvervsliv, som fx fra virksomheder, organisationer og offentlige instanser.

Pris for deltagelse

Som udgangspunkt betaler medlemmerne ikke for at deltage i netværket.

Derimod forpligter medlemmerne sig på at medvirke aktivt og engageret samt at samarbejde om at igangsætte en livsfasepolitik, som giver overblik over medarbejdernes forskellige livsfaser til overgangsfasen fra arbejdsliv til pension.

Formålet er at udvikle muligheden for, at erfarne medarbejdere kan blive på det danske arbejdsmarked, så længe de vil og kan. Dette vil ske ved at synliggøre de gode løsninger fra netop de virksomheder, der arbejder seriøst for at skabe bedre vilkår for ældre medarbejdere.

Download folder om netværket

Du får: 
  • adgang til Ældre Sagens netværk og vores nyeste undersøgelser og viden som fx ”Fremtidsstudiet”
  • indblik i de forhold, der har betydning for at fastholde og ansætte gode, erfarne medarbejdere
  • mulighed for at skabe, samle og dele viden og inspiration mhp. at opnå den største og bedste erfaring om livsfasepolitik
  • overblik over de bedste og mest virkningsfulde tips, værktøjer og best pratices
  • chance for at opnå viden om, hvordan vi fremover i tæt samarbejde med virksomheder, organisationer og offentlige instanser udvikler nye tiltag til livsfasepolitik på arbejdsmarkedet vha. dialog, debat, foredrag, minikonferencer og konferencer.

Kontakt og tilmeld

Send en mail til seniorkonsulent, Bent Mathiasen, i Ældre Sagen, hvis du er interesseret i at komme med i netværket. Så kontakter vi dig med henblik på en dialog om samarbejde i erhvervsnetværket.

Send mail

Sidst opdateret 20.10.2017