Andet
Ældre Sagen og Danmark spiser sammen i Søllested
Vi mødes i forsamlingshuset til nogle hyggelige timer. Det er mere festligt at spise sammen med andre. Tag en bekendt med. Du behøver ikke være medlem for at deltage. Menu: Grydestegt persillefyldt kylling med rabarberkompot, agurkesalat og ovnbagte små kartofler. Daimis med hindbær og kaffe
TILMELDING STARTER D. 17.04.2023 KL. 09.00

Lokalafdeling
Vestfyn
Hvem
For alle
Pris medlemmer
120 kr., Der kan købes drikkevarer på stedet
Pris ikke medlemmer
120 kr., Der kan købes drikkevarer på stedet
Hvornår
30.04.2023 kl.12.00Særlige behov
Adgang med kørestol: JaTilmelding
Booking på hjemmesiden, eller til Birte Storm tlf. 28 59 08 60 fra 17. - 21. April mellem kl. 9.00 - 11.00. Ved telefonisk tilmelding betales med Mobile Pay ved fremmødet.
Mødested
Søllested Forsamlingshus, Søllestedvej 16, 5620 Glamsbjerg.
Beskrivelse
OM DANMARK SPISER SAMMEN
Med store og små spisearrangementer over hele landet ønsker vi at gøre det lettere at møde nye mennesker og at invitere til samvær og fællesskab. Vi vil sætte fokus på ensomhed ved at bringe mennesker sammen, der ikke normalt mødes. Målet er at komme ud i enhver krog af Danmark – på tværs af generationer og kulturer.
Danmark Spiser Sammen strækker sig over hele året med to nedslag i uge 17 og uge 45. Formålet er at få os alle til at kigge op og række ud. Og at få de mange initiativer til at vokse og sprede sig. Så man som enkeltperson bliver hjulpet på vej til at række ud og invitere naboen, den fremmede, forældregruppen eller fodboldklubben til en øl, en kop kaffe, en pizza eller måske en middag.
OM FOLKEBEVÆGELSEN MOD ENSOMHED
Omkring 350.000 mennesker føler sig ofte ensomme. Folkebevægelsen mod Ensomheds vision er at ingen i Danmark skal rammes af alvorlig ensomhed. Over 80 organisationer arbejder sammen om denne vision, og en del af indsatsen er den store landsdækkende begivenhed ”Danmark spiser sammen” som løb af stablen første gang i uge 17, 2016. Du kan se hvem der er med i folkebevægelsen her.
MENNESKER SKAL BRINGES SAMMEN
Kernen er, at måltider og fællesspisning skaber fællesskaber, som bringer mennesker sammen, der ikke normalt mødes. Målet er også, at vi alle skal blive bedre til at invitere andre indenfor – men også til at selv at sige ja tak til invitationer til at deltage i nye fællesskaber.