Rejser og ture

Efterårsrejse til Andalusien

Tag med på en kulturel oplevelsesferie i Sydspanien med det milde og solrige klima, netop i oktober. Udover at besøge de verdenskendte seværdigheder i Alhambra, der blev bygget af maurerne for over 700 år siden, skal vi opleve den smukke by Sevilla, som er Andalusiens hovedstad.

Lokalafdeling

Værløse

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

7995 kr.

Hvornår

Startdato: 08.10.2019 kl. 08.00
Slutdato: 14.10.2019 kl. 19.00

Tilmelding

Connie og Mogens Dalsgaard

Mødested

Værløse Station

Beskrivelse

Efterårsrejse til Andalusien

Tirsdag 8.-mandag 14. oktober

 

Tag med på en kulturel oplevelsesferie i Sydspanien med det milde og solrige klima, netop i oktober. Udover at besøge de verdenskendte seværdigheder i Alhambra, der blev bygget af maurerne for over 700 år siden, skal vi opleve den smukke by Sevilla, som er Andalusiens hovedstad. I Cordoba kan vi bl.a. se den særprægede moske/kirke fra 800-året.

Foruden alle de kulturelle oplevelser besøger vi naturskønne steder, bl.a. El Torcal, et naturreservat med mange eventyrlige klippeformationer, og El Chorro-nationalpark med smukke turkisfarvede søer. Vi skal på besøg hos en citrusbonde og en vingård, begge steder med smagsprøver.

Se det udførlige program på vores hjemmeside: aeldresagen.dk/vaerlose

- eller se det her 

- eller få det tilsendt ved henvendelse til Mogens Dalsgaard, tlf. 2127 6212

Vi starter med bus fra Værløse Station og kører til lufthavnen, hvor vi tjekker ind samlet.

 

Vi lander i Malaga efter ca. 3 timers flyvning. Vi skal bo alle dagene på et dejligt hotel centralt i byen Antequera, hvorfra vore udflugter udgår.

De grå Busser er arrangør (rejsegarantifond 2443) Turhjælpere er Connie og Mogens Dalsgaard. Deltagertal: 35-45. Betaling foretages direkte til De Grå Busser efter modtagelse af rejsebevis.

Pris: 7.995 kr. (enkeltværelsetillæg 1.500 kr.) Depositum: 2.000 kr.

Prisen inkluderer: Transport Værløse/lufthavnen retur, fly Malaga inkl. 20 kg bagage. Overnatning på godt hotel i Antequera inkl. halvpension. Udflugter som omtalt i program inkl. entre til seværdighederne. Dansk rejseleder.

Salg af billetter fra 12. december efter foredraget om rejser og højskole i ”Satellitten” (se side 25).