Rejser og ture

Jaruplund Højskole ved Flensborg

Sydslesvigs østkyst, havnebyer, herregårde og fiskerlejer - nyd en højskoleuge med spændende udflugter, foredrag, fællessang og samvær. Jaruplund er en nyrenoveret mindre højskole, og du vil opleve en høj grad af nærvær og en fornemmelse af hjemlighed. Turen er udsolgt!

Lokalafdeling

Værløse

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

4950 kr.

Hvornår

03.06.2019 kl.08.00-19.00

Tilmelding

mogensdalsgaard@privat.dk

Mødested

Værløse Station

Beskrivelse

Jaruplund
Højskole ved Flensborg

Mandag 3.-søndag 9. juni

Turen er udsolgt!

Sydslesvigs østkyst, havnebyer, herregårde og fiskerlejer - nyd en højskoleuge med spændende udflugter, foredrag, fællessang og samvær. Jaruplund er en nyrenoveret mindre højskole, og du vil opleve en høj grad af nærvær og en fornemmelse af hjemlighed.

Højskolen er med sin beliggenhed midt i det historiemættede Sydslevig et naturligt udgangspunkt for indholdsrige ekskursioner. Kursets ramme er en traditionel højskolehverdag med morgensamling, fællessang og foredrag, der forbereder turene.

Ekskursionerne i det skønne østlige Sydslesvig går til Flensborg, Slesvig by med domkirken, Dannevirke, en afstikker sydøst for Kielerkanalen til frilandsmuseet ”Molfsee” og et besøg på godset Emkendorf samt Rendsborg ved Ejderen.

På turene vil der blive givet et grundigt indblik i de historiske forhold, der har præget denne del af grænselandet. Kirker, herregårde og middelalderlige bykerner fortæller den omskiftelige historie, landsdelen har haft.

Detaljeret program udleveres ved tilmeldingen og kan ses på vores hjemmeside: aeldresagen.dk/vaerlose

eller læs det her

Afgang med bus fra Værløse 3. juni om formiddagen og hjemkomst 9. juni om eftermiddagen.

Pris pr. person i dobbeltværelse: 4.950 kr.

Pris pr. person i enkeltværelse: 5.250 kr.

Alle værelser har eget bad og toilet.

Prisen inkluderer: Bustransport Værløse-højskolen retur. Ophold med helpension og aktiviteter som nævnt i programmet. Betaling foretages direkte til højskolen efter modtagelse af deltagerbevis.

Deltagertal: 30-50.

Den enkelte deltager skal være selvhjulpen, dvs. selv kunne håndtere  bagage og selv stige af og på bussen samt gå mindre ture. Hvis man er afhængig af rollator, skal hjælp aftales med en anden deltager.

Jaruplund Højskole er arrangør. Turhjælpere er Connie og Mogens Dalsgaard, hvor der kan hentes yderligere oplysninger på mail:

mogensdalsgaard@privat.dk - eller telefon 2127 6212

Kom og hør forstander Karsten Dressø informere om højskoleopholdet onsdag 12. december kl. 13.30 i ”Satellitten” (se omtalen side 25 i bladet)

Tilmelding kan ske efter mødet 12. december eller på mail/tlf. fra 13. december.