Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Andet

Pension og hvad nu?

Coachingforløb med Niels Oehlenschlæger. I dag har de fleste mulighed for selv at vælge, hvornår de ønsker at gå pension. Når man går på pension, træder man ind i en ny fase i livet, i ukendt land, og man gør sig sandsynligvis tanker om, hvordan det bliver eller møder fordomme omkring det.

Lokalafdeling

Tårnby

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

Gratis

Hvornår

Efter aftale
kl. 00.00 - 00.00

Mødested

Efter aftale

Beskrivelse

Man møder bemærkningen: ”Hvor er du heldig – så kan du altid holde fri!”
De fleste glæder sig i udgangspunktet til friheden og tid til interesser eller familie, men for mange kan det være svært at finde en mening med det nye liv - man mister den identitet, som jobbet gav. Uanset hvad er det en god idé at lægge en slagplan for, hvad den vundne tid skal bruges tid. Det har Niels Oehlenschlæger gjort. Som for de fleste andre gik Niels’ første år på pension hurtigt. Han renoverede kolonihavehus for datteren, men følte dog samtidig rastløsheden og spurgte ofte sig selv, hvad nu bagefter. Det blev diskuteret flittigt ved morgenkaffen og middagsbordet med den fortsat udearbejdende ægtefælle, men i sommeren 2021 bød muligheden sig for nogle samtaler med en coach, og nu er rastløsheden væk, og der er lagt en slagplan, som giver mening for Niels og samtidig levner god plads til fritidsinteresser og
familie.
Som et element i sin slagplan, tilbyder Niels nu via Ældre Sagen coachingforløb til kommende eller nuværende pensionister. Coaching er en proces, hvor man gennem refleksion og dialog på basis af coachens spørgsmål opnår ny forståelse for de udfordringer man står i samt indsigt i, hvilke handlinger som
giver mening for én i forhold til udfordringerne. Niels har en akademiuddannelse i Coaching, som han har anvendt i sit job i Politiet. Her har han hjulpet kolleger videre, og han har fået rigtigt gode tilbagemeldinger på sine coachingforløb. Niels håber med disse coachingforløb at kunne hjælpe andre pensionister med at få gjort sig nogle tanker i forhold til at få skabt en hverdag, som giver mening for den enkelte, og som fortsat udfordrer ens kompetencer og intellekt, for det er vigtigt – også i forhold til at holde sig frisk.