Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Sejltur med Neessundfaergen

Næssie gjorde fyldest for Ældre Sagen Sydthy`s sejlads tirsdag d. 6 august, hvor der blev sejlet fra Næssund kl.19, 00 på en dejlig solskins aften. Der var dækket flot op til de 75 deltagere, som fik en meget fin guidning om Næssie, Doverodde og købmandshandelen. Efter den første times sejlads sejledes der tilbage mod Næssund, og der blev serveret kaffe og kage. De lækre kager og småkagerne var bagt af foreningens frivillige bagerpiger, samtidig var der harmonika underholdning. Der blev også sunget sange fra færgens sanghæfte bl. andet havde en af dem et omkvæd som : kommunen buldrer og gør halløj, for underskuddet er kæmpehøj, og sparekniven er ingen spøg imellem Karby og Hurup. Ældre Sagen Sydthy er meget ærbødige overfor det store frivillige arbejde, der gøres for at holde den flydende landevej åben, for os lokale og de mange turister, der har en god oplevelse af sejlturen. Alle deltagerne gav udtryk for, at det var en dejlig og informativ aften, og at rigtig meget kan lade sig gøre, når der er folk der vil gøre et stykke frivilligt arbejde, siger Ældre Sagen Sydthy`s formand Christian Baun

Sidst opdateret 10.04.2024