Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Generalforsamling 2019

Årsmøde med fuld hus

Ældre Sagen Sydthy havde totalt fuld hus til årsmødet på Agger badehotel med 147 deltagere d. 7 marts. Foreningens formand Chr. Baun aflagde en fyldig beretning om de mange aktiviteter og møder bestyrelsen havde deltaget i, orienterede lidt om landsorganisationen og rettede derefter en stor tak til de 79 frivillige, som bla. aktivt hjælper til med udbringning af de ca. 1400 programmer, spis sammen, demens cafè, suppe søndag, krolf og meget mere. Det var også med stolthed at han kunne oplyse at foreningen igen var steget med 100 medlemmer og er nu oppe på 2005 medlemmer i Sydthy, regnskabet viser et overskud på 45861,00. Der var også en orientering om foreningens fremtidige arbejde, hvor der skal arbejdes for at medlemmerne kan leve et sundt og aktivt liv, at der bliver ydet pleje og omsorg på plejehjemmene inden for lovens rammer, samt etablering af borgerservice i Hurup. Der var også valg af 4 bestyrelses medlemmer, hvor 3 af den siddende bestyrelse godt ville modtage genvalg, og Niels Sørensen valgte at træde ud. Valget blev afviklet rigtig godt af dirigenten Flemming Toftdahl- Olesen og genvalgt blev Inge Marie Jensen, Henry Madsen og Chr. Baun nyvalgt blev Marna Salmansen, som supleant genvalgtes Irma Thomsen og nyvalgt blev Lars Pilgaard. Formanden rettede en stor tak til samarbejds partnerne Ib Kjærgaard, Thyland Avis, Gnisten, Hanstholm rejser og de mange annoncører i programmet. Formanden lagde også tryk på at medlemmerne ikke er ældre byrden men ældre styrken. Efter årsmødet var foreningen vært ved en dejlig cavery menu, så folk gik dejligt mætte hjem.

Sidst opdateret 10.04.2024