Søg på lokalafdelingens hjemmeside

Demens - rådgivning og hjælp

Demens - rådgivning og hjælp

Demens, hvordan håndterer jeg det?
ÆLDRE SAGEN I RUDERSDAL STÅR KLAR MED STØTTE OG
VEDJLENING

Demens tager ikke kun livet af os, det tager også livet fra os!
Barske, men sande ord.
Hvad gør du, hvis du får at vide, at du selv, en partner, en pårørende eller en god ven er ved at blive dement? Hvor går du hen med alle dine spørgsmål? Hvordan finder du ud af at håndtere en så vanskelig situation? Hvor går du som ungt menneske hen med de problemer, du står over for, hvis en af dine forældre bliver dement? Hvem kan du tale med? Hvad gør du, hvis du har mistanke om, at noget er galt?

Alle de spørgsmål kan du få svar på ved at kontakte den gratis rådgivning, som Ældre Sagen i Rudersdal, Seniorrådet og Rudersdal Kommune tilbyder i et samarbejde.

null

Demensrådgiveren, Kirsten Thaarup, er demensansvarlig i Ældre Sagen i Rudersdal og tilbyder ikke kun rådgivning men lægger også gerne øre til dine frustrationer, lytter til dine bekymringer og forstår, hvad du taler om.

Der findes en del tilbud både til personen med demens og til pårørende, men det kan være svært i en travl hverdag at få tid til at finde ud af, hvad der er op, og hvad der er ned, og hvad du skal gøre og ikke gøre. Der er mange ting at tage stilling til og forstå, når en person bliver ramt af demens. Ikke så meget i starten af sygdommen, men efterhånden som sygdommen skrider frem, bliver der flere og flere ting, du som nærtstående skal tage dig af – pasning, økonomi og alt det praktiske i en hverdag. Sidst – men ikke mindst – skal du som den raske huske, at du også selv har et liv. Det er nemlig ikke for ingenting, at demens bliver kaldt “de pårørendes sygdom”.

Alt det har Kirsten overblikket over, og hun kan hjælpe dig med at finde ud, hvor du skal gå hen med dine spørgsmål. Kirsten har selv haft demens tæt inde på livet gennem flere år og øser gerne af sine egne erfaringer.

Har du brug for vejledning, for en der vil lytte til dine frustrationer, eller trænger du blot til at snakke, så kontakt Kirsten på telefon 4091 6683, eller skriv til kthaarup@hotmail.com

Er hukommelsen ikke, hvad den har været

Hør Ghita Nørby, Silas Holst, Frederik Lindhardt og Jesper Buhl fortælle om deres oplevelser med den snigende demens

Få viden og rådgivning om demens

Hvad er demens

Demenstest - bliv klog på demens

Viden og gode råd om livet med demens

Få råd og svar i en guide om demens

null

Sidst opdateret 01.03.2022