Rejser og ture
TIRPITZ MUSEET OG SORT SOL
Afgang: Roskildehallerne 24/9 kl. 7.Hjemkomst: 25/9 ca. kl. 19.30.2-dags bustur til Skamlingsbanken, naturfænomenet SORT SOL og Tirpitz Museet, hvor krigshistorie, vestjysk natur og arkitektonisk verdensklasse mødes. Museet fortæller historien om Atlantvolden og besættelsestiden. Vi slutter af med et lille besøg på Den Tyske Flygtningekirkegård.Tilmelding fra 3. august kl. 10 - KUN på kontoret - OBS: NY ADRESSE: Ringstedgade 26.
Tilmeldingsfristen er overskredet
Lokalafdeling
Roskilde
Hvem
Kun for medlemmer
Hvornår
Startdato: 24.09.2026 kl. 07.00Slutdato: 25.09.2026 kl. 19.30
Beskrivelse
TIRPITZ MUSEET OG SORT SOL
Afgang fra Roskilde Kongrescenter torsdag 24. september 2026 kl. 7.00. Hjemkomst fredag 25. september ca. kl. 19.30. Pris 2.895 kr. i delt dobbeltværelse. Tillæg enkeltværelse 250 kr.
Teknisk rejsearrangør Roskilde Rejsebureau, rejsegarantifond nr. 1097.
Efter opsamling ved Roskilde Kongrescenter kører vi mod Storebæltsbroen. Kaffestop med rundstykke ved Nyborg. Efter kaffestoppet går turen videre til Skamlingsbanken ved Kolding, som er Sønderjyllands højeste punkt - 113 meter over havet. Skamlingsbanken er kendt som et historisk samlingssted for danskheden og kampen for det danske sprog i Slesvig i midten af 1800-tallet. Det naturskønne istidslandskab byder på udsigt over Lillebælt og er i dag et fredet område, der ejes af Skamlingsbankeselskabet. På besøgscentret får vi en introduktion på 25 minutter.
Herefter er der tid på egen hånd i centret og udenfor.
Frokost på Restaurant Skamlingsbanken, en varm ret - unghanebryst m/tilbehør.
Efter frokosten kører vi videre til Agerskov Kro og bliver indkvarteret og hvor kaffe og lagkage venter.
Når vi har drukket kaffe og er blevet indkvarteret, skal vi gøre os klar til næste punkt på turen, Sort Sol. Vi kører til p-pladsen ved Schackenborg Slotskro i Tønder, hvor naturvejleder vil fortælle os om Sort Sol arrangementet og hvad vi skal ud og opleve ved Marsken.
Når vi forhåbentlig har oplevet naturfænomenet Sort Sol, går turen hjem til Agerskov Kro, hvor der står et pølsebord med lune retter klar til os, samt kaffe og kransekage.
Efter morgenmaden fredag tjekker vi ud og kl. 9.00 forlader vi Agerskov Kro.
Så går turen til Tirpitz. Den oprindelige kanonfæstning ”Tirpitz” blev påbegyndt i 1944, men blev ikke færdigbygget før den tyske kapitulation i maj 1945.Tirpitz ligger skjult under de karakteristiske vestjyske sandbanker. Der er tale om en attraktion i verdensklasse midt i det fantastiske vestjyske kystlandskab.
Ved ankomsten til Tirpitz Museet får vi en introduktion, herefter tid på egen hånd med audio guide. Frokosten, en varm ret nydes i Tirpitz Cafeen.
Efter frokost, går turen hjemad. Dog med et lille stop ved Den Tyske Flygtninge-kirkegård - tid til at gå en lille tur og se den imponerende kirkegård.
Forventet hjemkomst ca. kl.19.30.
Pris 2.895 kr. ved min. 30 deltagere i delt dobbeltværelse. Max. 50 deltagere.
Pris 2.895 kr. inkluderer bustransport, kaffe og rundstykke på udturen, ophold i delt dobbeltværelse, 1x aftensmad, 2x frokost, 1x kaffe og lagkage, 1x morgenmad, besøg på Skamlingsbanken, Sort Sol arrangement med naturvejleder, Tirpitz museet og Den Tyske Flygtningekirkegård.
Drikkevarer til frokoster og middag er for egen regning. Der er mulighed for at købe kaffe, øl og vand i bussen på hele turen.
Tillæg enkeltværelse 250 kr. Der er max.15 enkeltværelser.
Tilmelding på Ældre Sagens kontor.
NY ADRESSE: Ringstedgade 26, fra mandag 3. august til fredag 14. august 2026.
Kontoret skal bruge medlemsnummer, navn, adresse, tlf.nr. og evt. e-mailadresse samt oplysninger på pårørende. Faktura på det fulde beløb og rejsepapirer fremsendes af Roskilde Rejsebureau.
Husk – afbestillingsforsikring hos eget forsikringsselskab.
Turleder: Jytte Cordua, tlf. 22 90 25 77