Søg på lokalafdelingens hjemmeside

Er du god til at organisere og få ting til at ske?

Vi har en spændende opgave til dig som frivillig leder og koordinator i Ældre
Sagens vågetjeneste i København

Vi er en gruppe aktive vågere hos Ældre Sagen, der rykker ud for at give tryghed og nærvær til døende og deres pårørende i den allersidste tid.
Vi brænder for at gøre en forskel – og vi mangler dig til at hjælpe med at organisere vagterne og koordinere vores aktiviteter.
Lige nu mangler vi to ledere.
Vågetjenesten er et samarbejde mellem Ældre Sagens fem lokalafdelinger i København – Østerbro, Amager 2300, Brønshøj-Vanløse, Valby og City.

Vi har brug for dig

Dine vigtigste opgaver bliver at hjælpe med at passe vagttelefonen, lave vagtplaner og formidle vågetjenestens indsats.
Der vil også være andre administrative opgaver.
De frivillige våger i 4 timer ad gangen, og det er din opgave at planlægge vagterne efter, hvornår vågerne kan møde ind.
Som leder kommer du dermed til at samarbejde med plejecentre, hjemmepleje, sygehus og pårørende, og du får styrket din erfaring med at organisere og koordinere.
Som leder er du også med til at holde samtaler med nye vågere og til at arrangere vores møder i vågegruppen, som vi holder en gang om måneden.
På møderne samles vågerne for at dele erfaringer og oplevelser i forhold til vågeopgaverne.
Du er derfor med til at skabe et stærkt team af frivillige, som trives godt.

Vi forbereder dig godt til opgaven

Du vil få et tæt samarbejde med de andre ledere i vågetjenesten, og vi hjælper dig godt i gang.
Du kommer på kursus for nye ledere i vågetjenesten, og får løbende hjælp og sparring fra Ældre Sagens sekretariat.

Bliv en del af Ældre Sagens vågetjeneste i København

Hvis du vil høre mere eller har spørgsmål til opgaven så ring eller skriv til Ældre Sagens vågetjeneste i København.
Kontaktperson: Birthe Grøndahl, 21 27 15 44, aesvaagek@gmail.com
Vi holder også informationsmøde for interesserede nye ledere onsdag 29. september kl. 19–20 hos Ældre Sagen, Valdemarsgade 8, København V.

Sidst opdateret 05.09.2022