Rejser og ture
Rold Skov og REGAN Vest (bunkermuseum)
På en køretur i Rold vil Jørgen Kromand fortælle om skoven, naturen og ikke mindst de gode historier, der knytter sig til egnen - Frokost på Rold Storkro - Rundvisning i REGAN Vest – den atomsikre bunker, som i hemmelighed blev bygget under den kolde krig. Ikke for gangbesværede!
Lokalafdeling
Odder
Hvem
Kun for medlemmer
Pris medlemmer
895 kr.
Hvornår
04.08.2023 kl.08.00Tilmelding
Sørens Rejser tlf. 8688 1817 fra 1. juni 2023 efter først-til-mølle princippet.
Mødested
Odder Kirkecenter
Beskrivelse
Efter opsamling køres nordpå til Rold Skov, hvor vi mødes med vores lokalguide og Kromand Jørgen. På en køretur i Rold vil Jørgen fortælle om skoven, naturen og ikke mindst de gode historier, der knytter sig til egnen.
Frokosten på Rold Storkro består af en dejlig REGAN Vest anretning med koldt og lunt.
Efter frokosten venter en af de helt store oplevelser, nemlig REGAN Vest – den atomsikre bunker, som i hemmelighed blev bygget under den kolde krig. Til den 1½ times rundvisning bliver vi delt op i grupper á 10 personer og guidet igennem anlæggets vigtigste rum, bl.a. regeringens situationsrum, regentens værelse, opholdsstue, kantine. Vi kommer også forbi maskinmesterboligen, som blev bygget for at skjule indgangen til bunkeren. Der er bygget en velkomst- og udstillingsbygning, der fortæller om den kolde krig, det danske beredskab i krisesituationer, om bunkerens konstruktion og samtid. Efterhånden som vi bliver færdig med rundvisning, vil der være kaffe og kage ved bussen.
Der deltager turhjælper fra Ældre Sagen.
Inkl. i prisen: Bus, REGAN Vest anretning, guidet tur i Rold Skov, guidet rundvisning i REGAN Vest, entre REGAN Vest, kaffe og kage ved bussen.
Rejsebevis og opkrævning udsendes af Sørens Rejser, der er medlem af rejsegarantifonden nr. 1673.
Ikke egnet for gangbesværede.