Nyhedsbrev - november 2021

Nytårskur med Trine Gadeberg og pianist
Lørdag 22. januar kl. 14. 
Højskolen, Bøtøvej 2, Marielyst.
Der vil være champagne og kransekage samt musikalsk underholdning med Trine Gadeberg.
Kun for medlemmer.
I kan først tilmelde jer nytårskuren fra 1. december.
Tilmelding til Hans Peter Nielsen, helst på mail: hpmnielsen@gmail.com - men det kan også være på tlf: 20 34 72 46.
Pris 200 kr. indbetales på Ældre Sagens konto, Nordea, reg.nr. 2650, kontonr. 8977 760 950 – skriv navn og ref. 813 på indbetalingen.
Tilmelding først til Hans Peter og dernæst betaling.

Ad-Hoc frivillige
En gang imellem har vi brug for mange frivillige til at hjælpe ved arrangementer, f.eks.: 
Danmark spiser sammen
Musik
Ture
med mere.
Hvis du kunne tænke dig at hjælpe en gang imellem, bedes du sende navn, adresse, tlf. nummer og mailadresse til amjhhansen@gmail.com eller tlf. 54 85 49 03.
Du vil blive kontaktet, når vi har brug for frivillige, og så kan du melde dig, hvis du har tid og vil hjælpe ved det pågældende arrangement. 

Forårsprogrammet
Forårsprogrammet er på vej.
Vi har nye tilbud:
* Slægtsforskning
* Kør-selv-ture til kunst
* Stoledans i Blishøjgårdscentret
* Træning for hjernen
* og ”Walk & talk”. 
Desuden kan vi fortælle, at vore petanquespillere har fået nye baner. Det er ved siden af tennishallen ved Cementen.
Se mere i "Programmet".

Falske sms'er og emails
Pas på falske sms’er og e-mails, Svindlere udnytter nemlig, at Digitaliseringsstyrelsen sender besked ud om opdatering af NemID og forberedelserne til, at NemID bliver til MitID.
Digitaliseringsstyrelsen vil aldrig bede om dine personlige oplysninger, som NemID-oplysninger på mail, sms eller telefon.
Modtager du mistænkelige henvendelser på sms og e-mail med links, skal du IKKE klikke på dem.
Kontakt evt. Styrelsens hotline på tlf. 33 98 00 98.

Venlig hilsen
Ældre Sagen Nykøbing Falster-Sydfalster


Sidst opdateret 10.12.2021