Ældretelefonen

Ældre Sagen introducerer Ældretelefonen til at bringe mennesker sammen. Via Ældretelefonen kan man enten melde sig som frivillig telefonven, eller man kan ønske at få et opkald, hvis man savner nogen at tale med.

Under coronakrisen oplever mange at blive isoleret derhjemme. Familie og venner kan ikke længere komme på besøg. Men behovet for samvær er der stadig, og kontakten med omverdenen føles måske vigtigere end nogensinde. Derfor har sekretariatet i denne særlige tid præget af corona-epidemien taget initiativ til Ældretelefonen. Ældretelefonen er en telefontjeneste for ældre, der sidder isoleret derhjemme og savner selskab. Herunder kan du se, hvordan du kan modtage opkald eller melde sig som telefonven. 


Ældretelefonen

Ældre Sagen har åbnet Ældretelefonen, fordi vi vurderer, at der er stort behov som følge af coronaepidemien. Og fordi vi dagligt gennem medlemmer, frivillige og lokalafdelinger har kontakt med mennesker, for hvem Ældretelefonen kan være et kærkomment afbræk i en isoleret hverdag. 
Ældretelefonen er forankret i sekretariatet, som tager sig af henvendelser og matchning af telefonvennerne. Ældretelefonen fungerer sammen med alle de gode lokale initiativer, som allerede er sat i gang mange steder. Du kan få eller blive telefonven gennem Ældretelefonen og give et andet menneske og dig selv glæden ved at have nogen at snakke med. Du vælger, om du gerne vil løfte røret og starte samtalen med ældre, der savner selskab – eller om du har behov for at blive ringet op og få en hyggelig snak med en telefonven.

Tilmeld dig pr. telefon

Du kan også tilmelde dig på telefon 8282 0300. Telefonen er åben kl. 9-15.

I bestemmer selv, hvor ofte og hvor længe I har lyst til at snakke sammen. Måske er 10 minutters snak et par gange om ugen nok til, at man ikke føler sig så alene – måske vil du hellere have en længere samtale. Det vigtigste er, at I begge hygger jer med snakken.

Som udgangspunkt er I telefonvenner, så længe coronakrisen står på i Danmark. 

Sidst opdateret 31.05.2020