Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Pressemeddelelse fra årsmødet 2023

Pressemeddelelse

Ældre Sagen, Korsør Lokalafdeling, har den 18. marts afholdt årsmøde.

John V. Lorck bød velkommen til de ca. 80 fremmødte og startede beretningen med at oplyse en lille fremgang af medlemmer, således vi nu er 4.054 i Korsør – alle nye medlemmer får tilsendt et velkomstbrev samt vores program.

Alle medlemmer bliver orienteret om arrangementer og ture via bladet Det Sker, på hjemmesiden samt via nyhedsbrev – tillige med flyers på opslagstavlen i Teglværksparken.

Der har i det forgangne år været afholdt nytårskur, foredrag samt diverse busture med deltagelse af i alt ca. 500 medlemmer. Derudover har der været 2 busture med spisning for besøgsværter og borgere, der har svært ved at komme uden for døren.

Jørn-Ole Didriksen aflagde beretning fra koordinationsudvalget (KU) – dette udvalg består af lokale repræsentanter fra lokalafdelinger i Slagelse, Skælskør og Korsør. Formålet med dette udvalg er at der samlet tages kontakt til byrådets Seniorudvalg omkring ældre politiske spørgsmål – herunder bl.a. især de store besparelser på ældreområdet, hvor det er lykkedes at Ældre Sagen bliver høringsrelevant.

Til sidst i beretningen kom Jørn-Ole Didriksen ind på et projekt ”drømmekommune”, som en stor dansk fond har doneret midler til og Slagelse kommune er gået med i et sådant projekt.

Efter årsmødet består bestyrelsen af: Jørn-Ole Didriksen, formand – Tove Madsen, næstformand, Jessie Rønning-Bæk, sekretær – følgende er bestyrelsesmedlemmer:

Kirsten Staufeldt, John V. Lorck, Gitte Gilarske og Helga Grouleff Skøt. Følgende er suppleanter: Flemming Erichsen, Sonja B. Petersson, Hans Peter Larsen og Solveig Didriksen. Jytte Bonnevie er som frivillig valgt til kasserer.


Sidst opdateret 25.04.2023