Søg på lokalafdelingens hjemmeside

Bliv frivillig

Se, hvordan du kan være med til at gøre en forskel som frivillig i Ældre Sagen

På Ældre Sagens landsdækkende hjemmeside har vi samlet en masse inspiration om at være frivillig, eksempler på frivilligroller, tips inden du tilmelder dig og andet relevant indhold.  

Læs mere om at blive frivillig og tilmeld dig her

FRIVILLIG IKAST LOKALAFDELING

I Ikast mangler vi flere frivillige - specielt mangler vi frivillige som besøgsven. Vi har pt. 5 ældre medborgere på venteliste til at få regelmæssigt besøg af en som de kan snakke med om stort og småt, eller måske bare drikke en kop kaffe med.

Vi hører fra flere potentielle besøgsvenner, at de ikke vil binde sig til hver eneste uge at skulle besøge en på et bestemt tidspunkt. Men sådan fungerer det ikke; skal du som besøgsven f.eks. ud at rejse, så kan du også sagtens gøre dette - bare det er aftalt med den ældre medborger på forhånd, så vedkommende ikke sidder og venter forgæves på dit besøg. Besøgene behøver på ingen måde være hverken på samme ugedag eller samme tidspunkt. Det er noget de enkelte par selv aftaler.

Vidste du, at vi gør os umage for at finde de rette besøgsven/medborger, så interesser og ønsker passer begge parter.

Udover besøgsven, så vil vi også gerne have flere frivillige til flg. aktiviteter:

  • Stolemotion
  • Gåture indenfor byens stier/fortove - maks. 3 - 4 km. Ældre gangbesværede skal kunne være med.
  • Skak. Har du lyst at være med til at starte denne aktivitet op, så meld dig.
  • FloorBall. Vil du være med til at starte denne aktivitet op, så meld dig.

Skulle du have ideer til en ny aktivitet, og vil du evt. selv være tovholder på det, så tøv ikke med at henvende dig.

Henvendelse til leder af besøgstjenesten Esther Lau, 61 71 76 74, eslau@live.dk 
eller formand Lis M. Nielsen, 22 79 27 42, lisn1192@gmail.com

PS. Vi er ca. 100 frivillige i Ikast, hvoraf ca. en tredjedel er besøgsvenner.

Sidst opdateret 25.09.2022