Rejser og ture

9 dages tur til De Baltiske Lande i 2019

En spændende bustur gennem de Baltiske lande, Litauen, Letland og Estland. Alle lande med en interessant historisk baggrund. Med dansk rejseleder. - Se program og flere oplysninger på www.ældresagen.dk/hobro - Rejsearrangør: Nilles Rejser A/S. - Kontakt Erling Lynge 61 37 77 80.

Lokalafdeling

Hobro

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

Se pris på hjemmeside - ENKELT VÆRELSE: KONTAKT KONTORET.

Hvornår

Startdato: 01.09.2019 kl. 07.00
Slutdato: 09.09.2019

Tilmelding

Tilmelding på hjemmesiden eller til/på Ældre Sagens kontor fra 11/2 kl. 10.00 og senest 7/3

Mødested

Busterminalen i Hobro

Beskrivelse

Vi kører fra Hobro kl. 7.00 til Hedensted, hvor vi får vores morgenkomplet. Herefter går turen via Fyn til Sjælland og til Karlshamn i Sverige. Vi spiser en sandwich undervejs. Fra Karlshamn sejler vi til Klaipeda i
Litauen. Vi får aftenbuffet og morgenbuffet ombord.
Efter en god nats søvn forsætter vi til den Litauiske gamle hovedstad Trakai, der ligger på en ø i søen Galve. Efter diverse oplevelser her kører vi videre til Litauens nuværende hovedstad Vilnius, hvor vi overnatter 2 nætter med en 3 -retters menu om aftenen og god morgenbuffet inden vi tager på byrundtur, og får middag på 19. sal i fjernsynstårnet. 
Næste dag forlader vi Vilnius og kører nordpå til Riga i Letland, hvor vi bor på Avalon Hotel. Vi kommer til at se de berømte byhuse "De Tre Brødre", Skt. Jakobskirken og parlamentet. Vi går gennem den "Den Svenske Port" til krudttårnet samt den smukke park. Inden vi forlader Riga, kører vi en rundtur forbi Esplanadeparken samt den moderne hovedbanegård.
Så fortsætter vi til Estlands hovedstad Tallinn, hvor vi bor på Tallink City Hotel. Vi ser den største og smukkeste park, og vi ser Kadriorg-paladset og præsidentpaladset, og undervejs kommer vi forbi den imponerende middelalderbymur med porte og tårne samt kanontårn og stedet hvor Dannebrog faldt ned fra himlen. Der bliver en byrundtur, og vi ser Rocca al Mare frilandsmuseum og med lidt tid på egen hånd, derefter kører vi til Pirita og ser den olympiske landsby.
Sidst på eftermiddagen sejler vi fra Tallinn til Stockholm. Ombord vil der blive serveret aften og morgen-buffet. Om morgenen kan man opleve den smukke indsejling til Stockholm. Herfra kører vi forbi den store sø Vättern til Gøteborg, hvorfra vi skal sejle til Frederikshavn. Vi får aftensmad ombord.


Pris for turen: 7695 kr. i delt dobb. værelse. (Ved min. 36 pers.). Beløbet opkræves af Nilles Rejser A/S. Ved 42 deltagere 500 kr rabat. 
HVIS DU ØNSKER ENKELT KAHYT/VÆRELSE (+2100 kr.) - KONTAKT VENLIGST KONTORET.


Prisen inkluderer: Dansk rejseleder, bus, 8 overnatninger, 8 morgenmad, 9 aftensmad, 1 morgenkomplet (udrejse),1 sandwich (udrejse), udflugter ekskl. entreer. Valuta er Euro.