Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Jeg har glemt bruger-ID, PIN-kode eller adgangskode til MitID?

Hvad gør jeg

Se her, hvad du skal gøre, så du er klar til den 31. oktober, hvor du ikke længere kan bruge NemID.

Hvis du har været ude i god tid, har du måske glemt dit bruger-ID, PIN-kode eller adgangskode, fordi du i overgangsperioden stadig kunne bruge NemID.

Jeg har glemt bruger-ID til MitID

Har du glemt dit bruger-ID, kan du få det oplyst ved at logge på hjemmesiden MitID.dk med NemID.

Alternativt kan du: Scanne dit pas i MitID appen ved at vælge ’Opret MitID’ og dermed genaktivere dit MitID.Kontakte MitID supporten på 33 98 00 10, som kan oplyse dig om dit bruger-ID, når du har identificeret dig i telefonen ved at oplyse pas- eller kørekortnummer samt besvaret nogle spørgsmål fra CPR-registeret.

Jeg har glemt PIN-kode til MitID app 

Har du glemt PIN-koden til din app, kan du selv genaktivere din MitID app ved at scanne dit pas og ansigt i MitID appen.

Alternativt kan du: Ringe til MitID supporten på 33 98 00 10, som kan sende dig en midlertidig PIN-kode på sms, når du har identificeret dig i telefonen ved at oplyse pas- eller kørekortnummer samt besvaret nogle spørgsmål fra CPR-registeret. Har du en “back up” i form af en MitID kodeviser eller en ekstra MitID app installeret på en anden enhed, kan du selv bestille en midlertidig PIN-kode på MitID.dk

 

Sidst opdateret 04.09.2023

  • Hans Hertzum-Larsen

    • IT koordinator i koordinationsudvalg
    • It og teknologi generelt

    Tlf
    29456322