Søg på lokalafdelingens hjemmeside

Vejledning i Online-tilmelding

Se hvordan man tilmelder sig online til Ældre Sagens arrangementer

Vi har gjort det nemt for dig at tilmelde dig til vore arrangementer.

Du kan nemlig tilmelde dig, lige som du plejer ved at ringe eller skrive en mail til den arrangementsansvarlige, som fremgår af hjemmesiden.

Men du kan også tilmelde dig online, lige når det passer dig - og endda forudbetale med dit dankort i samme arbejdsgang, hvis det koster at deltage...

Kort fortalt, starter du med at finde vore arrangementer på hjemmesiden. Ja, der er du jo allerede...

Men vidste du, at den korte vej til vores hjemmeside er at skrive i menulinjen: sagen.dk/hammel og trykke enter?

Nyeste arrangement står øverst.
Øvrige aktiviteter og arrangementer findes under emnet "AKTIVITETER OG KURSER". 

Når du trykker på linket, får du en oversigt over alt, hvad vi har at tilbyde lige nu.

Du kan finde aktiviteter og arrangementer i de forskellig kategorier. De kan sorteres alfabetisk eller i datoorden, som du har lyst til. Og scroller du lidt ned på siden, kan du se dem alle.

Du vælger din aktivitet og trykker på "Tilmeld":

Hvis du er medlem, skal du indtaste dit medlemsnr. - og din fødselsdato, for systemet vil lige sikre sig, at det indtastede medlemsnr. er korrekt ;) Tryk på "Hent oplysninger":

Herefter kan du tilmelde evt. ægtefælle  ved at krydse af ved "FAMILIEMEDLEMSKAB"

Er du ikke medlem, skal du udfylde de nødvendige felter.

Du kan også tilmelde ekstra personer. Tryk på "Tilmeld flere", vælg antal og udfyld oplysningerne:

Husk at kontrollere telefonnr. og mailadressen.

Herefter vises din "bestilling", som du enten kan annullere eller bekræfte ved at trykke på "Næste"

Hvis der er betaling til arrangementet, bliver du ført videre til en sikker betalingsside.

Når du er færdig, får du en mail med kvittering for tilmelding, som vi beder dig medbringe til arrangementet.

Online-tilmelding

Ps. Læs de praktiske oplysninger om til- og framelding her!

Pps:

Ældre Sagen, Frederiksberg har lavet en lille video, der viser, hvordan man gør...

Videoen vises ikke, da cookies er fravalgt. Klik her for at tilvælge marketingscookies

Hvis du vil have videoen vist i fuld skærm, kan du trykke på "YouTube" nederst til højre i videoen (når den er startet). Eller du kan bruge dette link!

God fornøjelse!

Sidst opdateret 20.12.2022

  • Alex Ravn

    • Booking administrator
    • It og teknologi generelt
    • Kasserer i lokalbestyrelsen
    • Lokalt blad redaktion
    • Det Sker lokalredaktør
    • Webmaster

    Mobil
    29935370
    E-Mail
    ks.hammel.711@aeldresagen.dk