Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Andet

Cykling uden alder

Er du ældre og kan du ikke selv klare en cykeltur, men du vil gerne se Jyllinge fra en cykel. Vi kan i samarbejde med Plejehjemmet Kastanjehaven tilbyde en tur på rickshaw-cykel. Vi kører 2 personer pr. tur. Ring til Kjeld Madsen 2141 2179 eller til kontoret onsdage 4673 1920 og aftalt en tur.

Tilmelding

Kontoret, tlf. 4673 1920 ons. ml. 9.30-14.00 eller aktivitetsleder Kjeld Steen Madsen, tlf. 2141 2179

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

For alle

Pris medlemmer

Gratis

Pris ikke medlemmer

Gratis

Hvornår

Vi kører torsdage og fredage - efter forudgående aftale og fra
kl. 11.00 - 13.00
Ring gerne et par dage før du vil ud at køre, så aftaler vi sammen tid og afhentningssted.

Mødested

Værestedet

Beskrivelse

Plejecenter Kastanjehaven, Jyllinge har 2 flotte røde rickshaw-cykler i stalden, og de skal ud at køre i Jyllinge. Vi kører beboere på Kastanjehaven tirsdage, torsdage og fredage fra kl. 11-12.

Andre ældre borgere i Gundsø kan også få en skøn cykeltur i Jyllinge torsdag eller fredag efter forudgående aftale og når vejret tillader det. Max 2 personer pr. tur. Den ene må gerne være et familiemedlem fx en datter.

Ældre Sagen Gundsø stiller uddannede frivillige piloter til rådighed, og har i samarbejde med Kastanjehaven skabt en aktivitet ”Cykling uden alder”.

Det et tilbud til alle ældre medborgere i den gamle Gundsø Kommune, der ikke selv kan klare en cykeltur. Du får med dette tilbud mulighed for at komme ud i den friske luft,  – og få vind i håret.  Cykling uden alder hviler på tanken om, at aktivt medborgerskab skaber livsglæde hos ældre medborgere.

Køreturen tager udgangspunkt ved Plejecenter Kastanjehaven/Værestedet, Kirkebjergvej, Jyllinge eller fx fra din bopæl i Jyllinge og varer typisk en time. Gangbesværede borgere, som bor i egen bolig, kan således også få en cykeltur. Bor du andet sted i "Gundsø", kan du også komme med ud at køre. Vi skal så forinden aftale, hvordan du kommer til Jyllinge og hvor det er praktisk, at du står på cyklen.

For at komme med på en cykeltur skal du aftale turen med vores aktivitetsleder eller aftale turen med Ældre Sagens kontor.

Aktivitetsleder Kjeld Steen Madsen, tlf. 2141 2179. 
Tager Kjeld ikke lige telefonen, så læg dit navn, telefonnummer og ønske om en tur på telefonsvaren. Så ringer Kjeld tilbage og I kan aftale dag og tid.

Ældre Sagens kontor skriver dig gerne op til en tur.

Du skal ved henvendelse til kontoret oplyse navn, adresse og telefonnummer. Så vil piloterne ringe og aftale, hvornår det kunne passe med en køretur.

Ældre Sagen Gundsøs kontor, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge. Kontor- og telefontid er onsdage fra 9.30 – 14.00. Tlf 4673 1920 - bortset fra i ferieperioder.

Kan du lide at cykle og kunne du tænke dig at blive pilot på en af de el-motor understøttede rickshaw-cykler, er du velkommen til at ringe til aktivitetsleder for "Cykling uden alder" - Kjeld Steen Madsen, tlf. 2141 2179. Så kan I tage en snak om frivilligjobbet og finde ud af, om det er noget for dig.

 
 Hjemmeside senest opdateret 08. april 2024 af Carit Pedersen