Formandens beretning

Kære medlem,

Velkommen til et nyt og spændende program for 2019.

Det indeholder foredrag og underholdning i Ahlmannsparken samt udflugter, fester og forestillinger. I programmet findes også en oversigt over vore faste aktiviteter, som man tilmelder sig for en sæson hos kontaktpersonen. Der er også IT-cafe, kurser og temadage. Endelig de social - humanitære tilbud. Hvis du har brug for støtte står vi til din rådighed.

Husk at gemme dette blad så du hele tiden har en oversigt over året til din rådighed. Vor hjemmeside vil også indeholde programmet og der kan du tilmelde dig vore lokale nyhedsbreve. I 2019 vil vi indføre et nyt on-line booking system.

Du kan gå ind på vor hjemmeside og finde det du gerne vil deltage i. Derefter kan du tilmelde dig og betale. Vi vil gå langsomt frem, så vi lægger kun nogle få aktiviteter på ved årets start, men når medlemmer og vi bliver fortrolige med systemet vil vi lægge mere ind.

Man kan fortsat kontakte Anne Køcks for tilmelding og få hjælp der.

Ældre Sagen i Gråsten har haft et rigtig godt år i 2018 med en stigende tilslutning, og vi har nu 1.618 medlemmer i Gråsten og 87 frivillige.

Vi glæder os til at se dig ved vore aktiviteter og hører gerne fra dig.

 

Ebbe Johansen

Formand 

Godt Nytår til et nyt og spændende program for 2019.

Nytår


Sidst opdateret 05.01.2019