Søg på lokalafdelingens hjemmeside

Bliv frivillig

Se, hvordan du kan være med til at gøre en forskel som frivillig i Ældre Sagen

På Ældre Sagens landsdækkende hjemmeside har vi samlet en masse inspiration om at være frivillig, eksempler på frivilligroller, tips inden du tilmelder dig og andet relevant indhold.  

Læs mere om at blive frivillig og tilmeld dig her

Hjælp os lige nu mangler vi besøgshunde  – vi mangler besøgsvenner

Vi mangler også grill-entusiaster til vores grillteam.   Kontakt formand Søren Brandis

Vi mangler suppleanter til bestyrelsen. Kontakt formand Søren Brandis

Bliv besøgsven !

En af Ældre Sagens fornemste opgaver er at skabe samvær og nærvær. En hjørnesten i dette er vores net af besøgsvenner, der som frivillige i Ældre Sagen med aftalte mellemrum besøger ældre, der ikke har så stort netværk eller af fysiske årsager ikke kommer så meget ud.

Det at være besøgsven er noget, man gør med hjertet. Tænk fx på, hvor meget energi, det giver, når ens besøgsvært giver udtryk for, ”at hun helt glemmer at hun har ondt, når jeg (besøgsvennen) er der”. Ligesom at besøgsværten altid står i døren og venter på det aftalte tidspunkt med frisklavet kaffe. (”Besøgsvært” er den person, som får besøg).

Som besøgsven skal du bare være dig selv. Være åben og lyttende. Men du må selvfølgelig også sætte grænser. Det er fx ikke tanken, at du skal gå byærinder. Og der må ikke være økonomiske mellemværender mellem besøgsvært og besøgsven.

Om I mødes en gang om ugen eller hvor ofte er op til dig og din besøgsvært. Og I aftaler selv hvad I skal foretage Jer sammen. Det kan f.eks. være en gåtur, en god snak, et spil kort eller et kig i fotoalbummet. Ældresagens lokale koordinator sørger for at I begge kender rammerne og at I får afstemt forventningerne.

 

Det er også den lokale koordinator der matcher dig med en besøgsvært og sørger for det første møde. Kemien skal være i orden. Så har du nysgerrighed, lidt tid og nærvær at give  – så kontakt koordinator Kjell Andersen for en uddybende snak om at være besøgsven for Ældresagen. Tlf: 2393 3717 – eller send en mail til: aeldrespis@gmail.com

Sidst opdateret 08.06.2022