Mange nye medlemmer i Fredericia

Lokalafdelingen af Ældre Sagen i Fredericia har nu rundet 8.000 medlemmer.

Medlem8000

Det er selvfølgelig ikke alle 8.000, som benytter sig af vore mange tilbud, det være sig social/humanitære som aktiviteter og arrangementer, men vi ser det som et skulderklap for det store arbejde vore 195 frivillige udfører.

Ældre Sagen i Fredericia er vokset støt fra 7.000 medlemmer i 2016 til nu over 8.000 medlemmer i november 2018.

Medlem nr. 8.000 blev enten Ninna eller Gert Hartvig, da de har tegnet et familiemedlemskab.

Formand Niels Hother Jakobsen overraskede Ninna og Gert Hartvig med et besøg, hvor han overrakte 2 flasker vin og en buket blomster.

Sidst opdateret 16.11.2018