Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Rejser og ture

Søby Brunkulslejer og Brunkulsmuseum 8. maj 2023

I disse tider, hvor alle taler om energi og opvarmning kan du komme med Ældre Sagen Ebeltoft på en spændende bustur tilbage til et stykke kulturhistorie, fra en periode hvor Danmark, ligesom nu, havde brug for at tænke kreativt for at give landet den nødvendige energi og varme.

Tilmeldingsfrist 14.04.2023 kl. 11.00
Tilmeld

Lokalafdeling

Ebeltoft

Hvem

For alle

Pris medlemmer

450 kr.

Pris ikke medlemmer

650 kr.

Hvornår

08.05.2023 kl.08.00

Tilmelding

Erik Møller, 29 28 99 51.

Mødested

Fregatten kl. 8. Rønde busterminal kl. 8.30

Beskrivelse

Mandag den 8. maj 2023 tager Ældre Sagen Ebeltoft på bustur til Søby Brunkulslejer og Brunkulsmuseum.

Brunkul leverede 1940-70 et livsvigtigt bidrag til den danske energiforsyning.
Set i lyset af nutidens energiudfordringer hvor sol- og vindenergi vurderes at være løsningen, giver dette sted et unikt indblik i en ikke så fjern fortids løsning på et energiproblem.

Brunkulsmuseets gæster bevæger sig ud på en tidsrejse, som trods alt ligger så få år tilbage, at nogle endnu husker den hårde tid.
Museet skildrer det barske og livsfarlige slid. Ulykker hørte næsten til dagens orden og det får gæsterne ind under huden, når de bevæger sig gennem brunkulsgraven. De dramatiske ulykker kostede liv – og sætter tanker i sving.
Lokale ildsjæle guider os rundt og beretter om danmarkshistoriens farligste arbejdsplads og mest særprægede boplads.

Museet viser familiernes hverdag under primitive og kaotiske forhold. På sit højeste husede landsbyen Søby cirka 1.000 beboere, og barakker rundt i lejerne rummede næsten lige så mange.
En myretue af liv med lykke og ulykke side om side.
Museet fortæller en historie, som kun de færreste kan forestille sig fandt sted helt frem til 1970.
Der vises både bygninger og de mange specialiserede redskaber som blev anvendt når brunkullet blev udvundet, ligesom vi får indblik i hele logistikken omkring transporten rundt i området.

Søby Brunkulslejer er et smukt og spændende område at vandre i.
Gå evt. en tur rundt i området og nyd de mange udsigtspunkter. Naturstyrelsen har anlagt stier og udsigtspunkter som er sikre at færdes på.
Andre steder er der stadig risiko for skred. Faren er størst i nærheden af vand og der, hvor sandet har været gravet op og er lagt tilbage. Steder hvor det løse sand bliver mættet af vand, mister sin bærekraft og omdannes til kviksand.

Turens forløb

Busturen starter fra Fregatten i Ebeltoft kl. 8 og fra Rønde busstation kl. 8.30.
Efter opsamling kører vi over Aarhus og Fårvang til Tange Sø, hvor vi holder pause og drikker morgenkaffe.
Efter kaffepausen kører vi over Silkeborg og Pårup til Hammerum, hvor vi runder skulpturen Elia, der ligger ved Herning Kunstmuseum.
Herfra kører vi videre til Søbyhus, hvor vi spiser til middag.
Efter middagen er der guidet besøg i brunkulslejerne og på brunkulsmuseet.
Efter besøget i Brunkulslejerne og Brunkulsmuseet drikker vi kaffe med kage, hvorefter vi kører retur til Rønde og Ebeltoft.

Prisen for Ældre Sagens medlemmer er kun 450,00 kr. for entré, guide og forplejning hele dagen.

Husk praktisk tøj og fodtøj.

Læs yderligere om stedet

www.brunkulsmuseum.dk/

naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/soeby-brunkulslejer/sevaerdigheder/