Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Nytårskur 2019

Ældre Sagen, Bov lokalafdeling  havde fredag den 18. januar inviteret til Nytårskur, for frivillige hjælpere med ægtefæller i Grænsehallernes Multihal.

Til arrangementet var der mødt ca. 70 deltagere op, som blev budt velkommen af formanden Grethe Petz og præsenteret for hvilken afdeling de tilhørte. Herefter blev der sunget et par sange, hvorefter der blev serveret en dejlig buffet af Grænsehallernes Cafeterialeder og personale.

Kassereren oplæste hovedtallene i regnskabet som viste et fornuftigt resultat, dette vil blive bekendtgjort i detaljer på årsmødet den 13. marts.

Før og under spisningen underholdt Thomas Dohn på klaveret, og imellem hovedretten og desserten, var der underholdning og sang af den 18 årige pige Mette Ingwersen fra Gråsten.  En fantastisk pige som kunne få deltagerne op af stolene, synge med på sangene som hun sang og ud på dansegulvet, en virkelig oplevelse.

Herefter dessert, kaffe og afslutning ved formanden, som udtrykte at så var lønnen for arbejdet som frivillig i 2018 udbetalt.

En stor tak til bestyrelsen for dette hyggelige og veltilrettelagte arrangement.

 

Sidst opdateret 22.11.2020