It-caféerne hjælper dig med MitID
Har du problemer med MitID, og vil du gerne have hjælp? Ældre Sagen Bornholms it-hjælp kan hjælpe dig.
Nogle har allerede klaret overgangen fra NemID til MitID selv, mens det for andre kan være en svær udfordring. Vi kan hjælpe dig med at komme på MitID. Vi har hjulpet rigtig mange med at overgå til MitID, og vi bliver ved så længe, det er nødvendigt. Vi har set lidt af hvert, og vi er blevet rigtig gode, ligesom vi har et rigtigt godt samarbejde med Borgerservice og en direkte kontakt til Supporten til MitID. Så hvis du har problemer med MitID, af den ene eller den anden art, så tøv ikke med at kontakte os.
Kontakt: Tlf. 61 29 58 00 (ikke sms) eller skriv til asb.ithjaelp@gmail.com
Sidst opdateret 30.11.2023