Fælles cykeltur september 2021

22. september 2021.
Ældre Sagen Bornholms cykelgrupper fra Nexø og Rønne på fælles cykeltur.

Cykelgruppe Rønne var på denne dag - 22. september 2021 - på besøg hos cykelkollegerne i Nexø, hvor det blev til en dejlig fælles cykeltur.

Turen startede fra Nettos parkeringsplads i Nexø, og vi cyklede ud af Nexø via Paradisvejen, hvorefter vi ændrede kursen til en sydvestlig retning med Ringborgen Rispebjerg som destination.

Vel ankommet til Ringborgen stod vi af cyklerne, og mens lederen af den cyklende Ringborgsekspedition, Bjørn Gunnar Pedersen, berigede og med Ringborgens historie, nød vi vores medbragte kaffe og kage.

Turen gik (nå ja, cyklede) videre, og vi holdt et kort stop ved Due Odde, hvorefter vi satte kurs mod Nexø via de små stier og veje. Vi var tilbage ved udgangspunktet efter 33 km og ca. 2½ time.

Sidst opdateret 26.09.2021