Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Opdatering af MitID

MitID er opdateret 9. marts 2023. En af de største ændringer er, at hvis man som bruger benytter MitID kodeviser eller kodeoplæser, så er der ændring i rækkefølgen på indtastning af hhv. engangskode og adgangskode.

MitID

Har du ikke fået MitID endnu, eller har du problemer med MitID kan du altid få hjælp hos Ældre Sagen Bornholms it-hjælp.

 

Tidligere skulle man først indtaste den adgangskode, som man selv har oprettet – og derefter den engangskode, som fremgår af enten kodeviseren eller kodeoplæseren. Med ændringen byttes om på rækkefølgen, så man nu først skal indtaste engangskode og derefter adgangskoden. Ligesom tidligere skal man som det allerførste indtaste sit bruger-ID.

Rækkefølgen er altså denne, når man anvender kodeviser eller kodeoplæser:  
  1. Indtast bruger-id.
  2. Indtast engangskode.
  3. Indtast adgangskode.
  4. Godkend

Den nye rækkefølge skyldes en opdatering, der skal gøre løsningen klar til, at man i foråret vil kunne bruge MitID kodeviser og kodeoplæser til at godkende kortbetalinger på nettet. Forventes klar i løbet af foråret.

Anden info opdateres under ”MitID.dk/kodeviser” og ”MitID.dk/kodeoplaeser”.

PS! NemID forventes at ophøre 30. juni 2023 jf. Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Sidst opdateret 31.07.2023