!! Fra NemID til MitID - undgå svindel !!

I disse dage får de fleste danskere et brev om MitID fra Digitaliseringsstyrelsen via Digital Post. Desværre er der digitale svindlere, som kan finde på at efterligne og udnytte beskeden om overgangen fra NemID til MitID - og forsøge at franarre dig dine personoplysninger.

MitID

!! HUSK !!


1.
Du modtager kun beskeden via Digital Post (som du læser via borger.dk eller e-boks).

2. Beskeden via Digital Post sendes ud 6.-8. oktober 2021. Er du fritaget for Digital Post, modtager du brevet med almindelig brevpost i dagene herefter.

3. Digitaliseringsstyrelsen anmoder ikke om dit NemID/MitID eller andre log-in-informationer via e-mail eller sms.

Når det er din tur Overgangen fra NemID til MitID kommer til at strække sig over en længere periode. NemID-brugerne inviteres løbende til at få MitID fra oktober 2021 og et godt stykke ind i 2022.

Når det er din tur til at få MitID, får du det at vide i din net- eller mobilbank. Du skal være logget ind, før du får beskeden.

Husk! Du kan få hjælp til MitID hos Ældre Sagen Bornholms IT-hjælp [læs mere her]

 

Sidst opdateret 16.10.2021