Danmark spiser sammen i uge 23

I uge 23/2021 afholdes spisearrangementer på Bornholm. Målet er at bekæmpe ensomhed – og skabe nye fællesskaber.

Danmark spiser sammen - Ældre Sagen Bornholm - Aakirkebyhallerne - Uge 45

Fra et tidligere "Danmark-spiser-sammen-arrangement" (foto: Steen Seifert Larsen).


Af Irene Dunker, Ældre Sagen Bornholm

Gratis fællesspisning med musikalsk underholdning og socialt fællesskab.

Ældre Sagen Bornholm forsøger nu for 3. gang at arrangere 'Danmark Spiser Sammen' i Aakirkeby-Hallerne med håb om, at 3. gang er lykkens gang.

Arrangementet afvikles traditionelt i uge 17, men da der stadig var et meget lavt forsamlingsforbud i april, forsøges der nu i uge 23 i 2021.
Arrangementerne var planlagt til uge 17 og 45 i 2020, men her var Danmark i princippet lukket ned. 

Det er gratis at deltage - husk Coronapas og mundbind!

Målet er at bekæmpe ensomhed - og skabe ny fællesskaber. 
Initiativtager er Folkebevægelsen mod ensomhed, der har mere end 70 foreninger, skoler, kommuner og virksomheder som medlemmer.
Ældre Sagen er et af bevægelsens mest aktive medlemmer.

På Bornholm indgår Ældre Sagen Bornholm gerne samarbejde med DGI Bornholm om arrangementerne, men idet vi blot må sidde og spise og skabe hygge, og der er ikke mulighed for bevægelse - og derfor intet samarbejde i 2021.

Målgruppen
Målgruppen er personer, der normalt sidder alene, som enlig, enke/enkemand, syg, pårørende til syg, førtidspensionist, ny tilflytter eller nyskilt - ikke blot Ældre Sagens medlemmer, men alle.
Vi håber på, at alle er blevet vaccineret til juni, hvor vi så kan samles op til 50 personer; derfor tilbyder vi to enslydende arrangementer, hhv. den 7. og 8. juni 2021, begge dage kl. 1200-1600 i Aakirkeby-Hallernes mødelokaler. 

Hakkebøf og musikalsk underholdning
Der bliver rum til samtalen og samværet hen over dagens ret - dansk hakkebøf - derudover kommer komponisten, sangskriveren og musikeren René Schmidt og underholder 2 x 30 minutter ved hvert arrangement. Kaffe og kage hører naturligvis også med ved sådan et arrangement.
Læs mere om musikeren René Schmidt her (åbner i nyt vindue).

Hvornår
Der kan vælges mellem to datoer: 7. juni 2021 og 8. juni 2021.

Sted
Mødelokalerne, Aakirkeby-Hallerne, Grønningen 3, 3720 Aakirkeby.

Tilmelding
Tilmeldingen er i gang, og den slutter 31. maj 2021.
Tilmelding kan ske via nedenstående links eller via mobil 5217 9050 til Irene Dunker (gerne mellem kl. 0800-0900).

Husk at vælge, hvilken dato, du/I vil deltage.
Klik på et af nedenstående link afhængig af, hvilken dato du/I vil deltage, og vælg online- eller telefonisk tilmelding.

Læs mere og tilmeld
Danmark spiser sammen i uge 23 - 7. juni 2021.
Danmark spiser sammen i uge 23 - 8. juni 2021.

Gå til toppen af siden

Sidst opdateret 12.05.2021