Julehygge på Aabæk Efterskole 2018

Generationer Julehyggede på Aabæk Efterskole

Ældre Sagen Aabenraa havde sammen med Aabæk Efterskole inviteret til Julehygge torsdag d.29. november. Der blev sunget Julesange og deltagerne fremstillede sammen med eleverne bl.a. juledekorationer der kan købes på skolens julemarked fredag d.7. december, andre deltog i juleklip og julebagning.

De gæster, der ikke tidligere havde besøgt skolen, fik en guided rundvisning af skolens elever. Aabæk Efterskole er Danmarks ældste praktiske efterskole, og der tilbydes 8 forskellige linjer: idræt, heste, køkken, jagt & fiskeri, design & medie, håndværk, musik & drama og jordbrug. Dagen blev afsluttet med gløgg, kaffe og æbleskiver.

”Generationer mødes” er en aktivitet der afholdes fire gange årligt sammen med Aabæk Efterskoles idrætslinje. Vi følger eleverne, synger sammen, deltager i forskellige lettere aktiviteter, får kaffe og kage og hører nyt om skolen. Næste arrangement er til februar 2019.

Sidst opdateret 19.01.2019