Frivillig til skolehaver

Har du lyst til at støtte skolebørn fra 4-6 klasse, få jord under neglene og være i frisk luft, så er du måske vores næste frivillige til skolehaver?

Har du lyst til at bruge tid med børn i naturen?

I skolehaven, hvor du hjælper børnene med at så, luge og høste grønsager.

I udekøkkenet, hvor du viser hvordan man hakker, river, skærer og tilbereder det grønt, der er høstet.

Som frivillig i skolehaverne bidrager du med din tid, nærvær og interesse for natur, grønsagsdyrkning og bæredygtighed. Og så kan du godt lide børn.

Hvornår: Når det passer ind i din kalender - det kan fx være ved en skoleklasses planlagte otte besøg henover forår-sommer-efterår eller en gang hver anden uge, hvis det passer dig bedre.

Hvor: Skolehaven 'Haver til Maver' Asmildkloster ligger på Ansmildklostervej i i Viborg.

Vil du være med - eller høre mere? Kontakt Ældre Sagen Viborg, Jette Norup på tlf. 21493670 eller jettenorup@youmail. dk

Haver til Maver er en landsdækkende almennyttig forening, der arbejder for at styrke børns kendskab til madens vej fra jord til bord. Ældre Sagen arbejder sammen med 'Haver til Maver' om at finde frivillige, som har lyst til at blive en del af skolehaverne i et givende generationsmøde.

Vi glæder os til at se dig!

                                                                        Til maver

Se også pjecen frivillig i en skolehave

Sidst opdateret 02.09.2019