Andet
Danmark spiser sammen med Ældre Sagen i Assens
Ældre Sagen Vestfyn er vært ved Folkebevægelsens mod ensomheds landsdækkende arrangement - DANMARK SPISER SAMMEN på tværs af generationer. MENU: Langtids braiseret svinekæber med ovnbagte rodfrugter og rustik kartoffelmos. Dessert: Hjemmelavet citronfromage med flødeskum og kaffe.
TILMELDING STARTER D. 31.05.2021 KL. 09.00

Lokalafdeling
Vestfyn
Hvem
For alle
Pris medlemmer
100 kr., Drikkevarer kan købes på stedet.
Pris ikke medlemmer
100 kr., Drikkevarer kan købes på stedet.
Hvornår
13.06.2021 kl.12.00-15.00Særlige behov
Adgang med kørestol: JaTilmelding
Booking og betaling på hjemmesiden, eller til Irene Jenning tlf. 29 46 78 79 fra 31. maj - 7. juni kl. 9 - 11 og betale med MobilePay ved fremmødet.
Mødested
Assens Bowlingcenter, Korsvangcentret 1, 5610 Assens.
Beskrivelse
OM DANMARK SPISER SAMMEN
Med store og små spisearrangementer over hele landet ønsker vi at gøre det lettere at møde nye mennesker og at invitere til samvær og fællesskab. Vi vil sætte fokus på ensomhed ved at bringe mennesker sammen, der ikke normalt mødes. Målet er at komme ud i enhver krog af Danmark – på tværs af generationer og kulturer.
Danmark Spiser Sammen strækker sig over hele året med to nedslag i uge 17 og uge 45. Formålet er at få os alle til at kigge op og række ud. Og at få de mange initiativer til at vokse og sprede sig. Så man som enkeltperson bliver hjulpet på vej til at række ud og invitere naboen, den fremmede, forældregruppen eller fodboldklubben til en øl, en kop kaffe, en pizza eller måske en middag.
OM FOLKEBEVÆGELSEN MOD ENSOMHED
Omkring 350.000 mennesker føler sig ofte ensomme. Folkebevægelsen mod Ensomheds vision er at ingen i Danmark skal rammes af alvorlig ensomhed. Over 80 organisationer arbejder sammen om denne vision, og en del af indsatsen er den store landsdækkende begivenhed ”Danmark spiser sammen” som løb af stablen første gang i uge 17, 2016. Du kan se hvem der er med i folkebevægelsen her.
MENNESKER SKAL BRINGES SAMMEN
Kernen er, at måltider og fællesspisning skaber fællesskaber, som bringer mennesker sammen, der ikke normalt mødes. Målet er også, at vi alle skal blive bedre til at invitere andre indenfor – men også til at selv at sige ja tak til invitationer til at deltage i nye fællesskaber.