Julefrokost 2018

Julefrokosten den 30. november 2018 havde god tilslutning, der var plads til 130, der var venteliste, men alle kom med, fordi der var flere frameldinger til sidst. Det var en fin frokost, som Hanne Mette i Vemb Kultur- og Forsamlingshus serverede sammen med sine medhjælpere. Der blev sunget flere sange med klaverspil af Kis Thesbjerg. Irma Fonager læste en sjov gåsejule historie op. Formanden Jørgen Frandsen sluttede festen med at takke alle for en god opbakning. Han nævnte også det næste arrangement, som er en tur til WW-Retro museet i Ulfborg den 11. januar kl. 15, og at det var gratis med kaffe og rundvisning. Det er et museum, hvor der foruden gamle biler også er mange ting og sager, som vi kan nikke genkende til fra vores barndom.

Sidst opdateret 02.09.2019