Rejser og ture

Udflugt til Holmegaard Glasværk og Skovtårnet.

På Glasværket udleveres en podcastguide med elektronisk adgang til 17 historier. Vi går rundt på egen hånd og i eget tempo. Det er tilladt at tage billeder til eget brug. Frokost. Skovtårnet er en unik naturoplevelse. Den øverste platform er 135 m over havets overflade. Vi skal gå i alt 3,2 km.

Lokalafdeling

Stubbekøbing

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

500 kr., inkl. frokost og entrè

Hvornår

01.06.2021 kl.08.30-16.30

Tilmelding

Connie Ulstrand Forsø, helst på mail connie.forsoe@gmail, mobil 40 74 15 02

Mødested

Væggerløse Kirke kl. 8:30, Cementen kl. 8:45 og Stubbekøbing kl. 9:15

Beskrivelse

Vi besøger Holmegaard Værk, som genåbnede i maj 2020. I receptionen vil alle få udleveret en podcastguide med elektronisk  adgang til 17 historier indtalt af tidligere ansatte på værket. Vi bevæger os rundt på Værket på egen hånd og i eget tempo. Der  er rigeligt plads til alle. Og det er tilladt at tage billeder til eget brug. 


Efter en buldrende glasovn, hvor glaspustere og designere er i gang med arbejdet, følger vi et boardwalk gennem industriud stillingen, der giver en fornemmelse af, hvordan det var at arbejde på fabrikken i gamle dage. Derefter følger et 30 m langt  bord med glas fra Holmegaard og keramik fra Kähler, og et stort rum med 42.000 glas på en 40 m lang reol, der er 7 m høj.  


Reolen står op mod en glasrude, så der kommer et fantastisk lysspil i glassene på reolen. Husk også at se udstillingen om  ”10.000 års kreativitet”, helt tilbage til jægerstenalderen. Man har udgravet stenalderbopladser i mosen, der støder op til Hol megaard. Endvidere ses en stor multisal på 700 m², der kan bruges til internationale særudstillinger, store designmarkeder og koncerter. Det er den bedst sikrede sal i Danmark, så den kan rumme selv de mest værdifulde udstillinger. 


Der udleveres en madpakke samt 1 øl/vand fra bussen og vi nyder frokosten i det grønne med udsigt over søen ved Villa Gal lina. Medbring gerne et siddeunderlag. Derefter fortsættes mod Skovtårnet, hvor en skovtur bliver så meget mere end bare en tur i skoven. Skovtårnet er en unik naturoplevelse, der ikke findes andre steder i Skandinavien. Den øverste platform når 135 m over havets overflade, og er det højest tilgængelige punkt på Sjælland. I august 2019 kom Skovtårnet på det amerikanske Time  Magazines liste over de 100 steder i verden, man burde besøge.  


Her kommer vi til at gå i alt 3,2 km fra parkeringspladsen gennem skoven til Skovtårnet og tilbage igen. Turen gennem skoven  sker på en gangbro af træ, og vi stiger op gennem trækronerne ad en spiralformet rampe. Fra toppen er der udsigt 360° rundt og  mere end 25 km ud over Sydsjællands natur. Mod nord vil man i klart vejr kunne se Øresundsbroen, ”Turning Torso” i Malmø  


og dele af den københavnske skyline, herunder bl.a. Bella Sky og Ørsted Værket. Turen gennem skoven tilbage til parkerings pladsen foregår ad en anden rute. Kl. 15.30 går turen hjemad mod Falster. 


Husk kikkert og evt. vindtæt overtøj. Tjek vejrudsigten.  


Tilmelding gerne nu og senest 1. maj til Connie Ulstrand Forsø, helst på mail connie.forsoe@gmail.com, mobil 40 74 15 02. Betaling senest 1. maj til Ældresagen konto i Nordea, reg. 2650, kt. 8977 760 950 eller direkte til kasserer Lis Rasmussen,  hvis du ikke bruger netbank. Husk at skrive ”827” og dit navn på indbetalingen.