Rejser og ture

3 dages tur til Nordjylland og Læsø

Vi skal til det nordlige Jylland og bo på Ålbæk gl. kro - omkring Blokhus, Frederikshavn, Læsø, Hvidsten Kro og fængslet i Horsens.

Lokalafdeling

Slagelse

Hvem

For alle

Pris medlemmer

3200 kr., enkeltværelse kr. 450

Pris ikke medlemmer

3395 kr., enkeltværelse kr. 450

Hvornår

Startdato: 07.09.2020 kl. 07.30
Slutdato: 09.09.2020 kl. 18.30

Tilmelding

Billetsalg: tirsdag den 28. juli 2020 kl 10-12 i Kongehavecentret, Svendsgade 102, Slagelse - Kontakt: Annette Jørgensen 2682 0927

Mødested

Busterminalen, Ndr. Stationsvej, Slagelse

Beskrivelse

På denne dejlige septembertur, kører vi nordpå til det nordligste Danmark, hvor vi skal bo på Ålbæk gl. kro - rundt og se os omkring i det nordlige.


Dag 1. Udrejse og Skulpturparken Blokhus
Efter opsamling og påstigning går rejsen over Storebæltsbroen og mod Blokhus. Her besøger vi Skulpturparken Blokhus. Her spiser vi frokost og får tid til at nyde de smukke skulpturer og de mange blomster i parken. Efter nogle dejlige timer går rejsen mod nord og frem til vores hotel i Nordjylland.


Dag 2. Frederikshavn, Læsø
Efter morgenmaden drager vi til Frederikshavn som er første stop på dagens udflugt. Inden færgeafgang bliver der lidt tid til at kigge på byen og herefter lægger vi fra kaj med kurs mod Læsø. Under den 90 minutters lange sejltur spiser vi frokost. Læsø er rig på ro, natur, kunst og kultur – og mange spændende steder, som kan give gode oplevelser til både feriegæsten og den fastboende Læsøbo. Læsø Salt, Læsø Kur og Læsø Museum med det imponerende tangtag trækker hvert år masser af besøgende, som så yderligere kan glæde sig over mange andre
tilbud i både naturen, de hyggelige byer og havnene i Vesterø og Østerby. Bussen bringer os rundt på øen, hvor vi gør stop eller ophold ved nogle af de største seværdigheder. Først på aftenen vinker vi farvel til Læsø og på hjemturen spiser vi aftensmad ombord på færgen.


Dag 3. Hjemrejsedag, Hvidsten Kro og Fængselsmuseet Horsens
Efter morgenmaden pakker vi bussen og sætter kursen syd på. Vi kører til Hvidsten kro hvor vi spiser frokost, inden vi kører videre til Fængselsmuseet i Horsens. Her venter der os en spændende rundvisning i Europas største fængselsmuseeum, hvor vi får et indblik i dagligdagen og livet i fængslet som det var. 
Efter nogle spændende timer går turen hjem mod Sjælland.


Rejsen er inkl.:
2 nætter på Aalbæk gl. Kro.
2 x morgenmad
1 x aftensmad
2 x frokost
1 x frokost på færgen inkl. En øl eller vand.
1 x aftensmad på færgen inkl. En øl eller vand.
1 x sejltur til Læsø
1 x entré til Skulpturparken
1 x entré til fængselsmuseet
Udflugter/ ture som beskrevet.
Rejseleder på hele rejsen.
Moderne turistbus.
Færge: Frederikshavn – Læsø.
Storebæltsbroen.
Personlige forsikringer, ikke angivet entréer, frokoster og drikkevarer er ikke inkluderet i rejsen.


Der er guide og turhjælper på hele turen