Rejser og ture

4 dages tur til Dresden - HUSK PAS!!

3 nætter på hotel Ibis, Dresden m/halvpension - sejltur på Elben og udflugt til Bastai klipperne - udflugt til Mouritzburg slot incl entre.

Lokalafdeling

Slagelse

Hvem

For alle

Pris medlemmer

3395 kr., enkeltvær. tillæg kr. 450

Pris ikke medlemmer

3595 kr., enkeltvær. tillæg kr. 450

Hvornår

Startdato: 20.04.2020 kl. 06.30
Slutdato: 23.04.2020 kl. 20.45

Tilmelding

Billetsalg: 28. januar 2020 kl. 10-12 i Kongehavecentret, Svendsgade 102 Kontakt: Annette Jørgensen, 26820927

Mødested

Busterminalen, Ndr. Stationsvej, Slagelse

Beskrivelse

På denne 4 dages tur skal vi besøge skønne Dresden i delstaten Sachsen i Tyskland, hvor vi skal bo på hotel ibis Dresden, som er et flot og moderne hotel, godt beliggende i centrum af Dresden.


Dag 1. Udrejsedag
Med alle ombord i bussen sætter vi kursen mod færgen. På færgen har vi god tid til at nyde den store lækre morgenbuffet. Fremme i Rostock kører vi syd på mod Dresden. Undervejs holder vi pause på Linumer Bruch rasteplads, hvor der er mulighed for at spise frokost. Herefter kører vi det sidste stykke mod Dresden, hvor vi er fremme ved vores hotel først på aftenen.


Dag 2. Byrundtur i Dresden og besøg i Moritzburg
Dresden en gammel residensby, hvor Sachsens kurfyrster og konger holdt til og samlede deres enorme kunstskatte. Efter krigens ødelæggelser og DDR-tidens forfald har byen i dag atter nået en storhedstid. Det smukkeste og mest berømte eksempel på dette er den helt enestående Frauenkirche, som vi selvfølgelig ser når vi er på byrundtur rundt i byen med vores rejseleder.
Derudover er der også mulighed for at se det smukke Zwinger-kompleks, Semper-operaen, det gamle slot og ”De Brühlske Terrasser”. Der bliver god tid til at udforske byen på egen hånd og måske byens butikker, de flotte kirker eller det interessante transportmuseum kunne friste?
Senere på dagen kører vi til den hyggelige by Moritzburg, hvor der bliver mulighed for at se det smukke slot Schloss Moritzburg der regnes som et af Sachsens smukkeste slotte.


Dag 3. Sejltur og Bastai klipperne
Efter morgenmaden tager vi på en hyggelig sejltur på Elben, fra Dresden til Pillnitz. Her ligger bl.a. Pillnitz Slot som har været brugt som bolig for de sachsiske fyrsters elskerinder. I dag rummer slottet et museum for kunsthåndværk. Der vil være mulighed for at besøge både slottet og den smukke park, samt gå en tur rundt og nyde byen.
Efter lidt tid i Pillnitz kører vi videre til de imponerende Bastai klippeformationer. Vi kører op og nyder den vidunderlige udsigt. Herfra kan man vandre til det fantastiske bygningsværk Bastai Brücke – en gammel stenbro der forbinder to klippetoppe og giver adgang til klippeborgen Neurathen.


Dag 4. Hjemrejsedag
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører mod færgen. Undervejs vil der være pause med mulighed for at spise frokost.
Hvis tiden tillader det, besøger vi Border Shoppen i Rostock hvor der vil være tid til at shoppe, inden vi kører til færgen, hvor vi skal nyde en overdådig buffet.


Rejsen er inkl.:
3 nætter på ibis Dresden
3 x morgenmad
3 x aftensmad
1 x morgenbuffet på færgen (inkl. Drikkevarer)
1 x aftenbuffet på færgen (inkl. Drikkevarer)
1 x Sejltur
1 x entré til Moritzburg Slot
Udflugter/ ture som beskrevet
Rejseleder på hele rejsen
Moderne turistbus
Færge: Gedser - Rostock
Personlige forsikringer, ikke angivet entréer og drikkevarer er ikke inkluderet i rejsen.


Der er guide og turhjælpere på hele turen


Teknisk rejsearrangør: Klingenberg rejser