Rejser og ture

3 dages juletur til julemarked i Bremen

Årets juletur går til Bremen, vi skal bo midt i byen på Hotel Ibis Bremen City, tæt på julemarkedet. På vejen til Bremen tager vi lige et smut omkring julemarkedet i Hamborg.

Lokalafdeling

Slagelse

Hvem

For alle

Pris medlemmer

2495 kr., Enkeltværelse +300

Pris ikke medlemmer

2745 kr., Enkeltværelse +300

Hvornår

Startdato: 02.12.2019 kl. 06.45
Slutdato: 04.12.2019 kl. 20.30

Tilmelding

Billetsalg 24. september 2019 kl. 10-12 i Kongehavecentret, Svendsgade 102 - Kontakt Annette Jørgensen 26820927

Mødested

Busstationen, Nordre Stationsvej, Slagelse

Beskrivelse

Hotellet som vi skal bo på ligger midt i smukke Bremen, kun 200 meter fra voldene og Bremens historiske bykerne


Få byer har så stemningsfuld en bykerne som Bremen. Her rejser middelalderens katedraler sig mod himlen mens borgerskabets smukke rådhus indbyder til hygge og god mad i den berømte Ratskeller. Rige handelsfolk har bygget imponerende huse, ja sågar opført en hel gade som et 110 meter langt kunstværk. - en fantastisk ramme om byens smukke julemarked, som vi får god tid til at opleve.


Dag 1: på turen mod Bremen smutter vi ind og besøger julemarkedet i Hamborg, hvor vi oplever en helt speciel stemning omkring byens imponerende rådhus og små kanaler. 


Dag 2: Her skal vi opleve Bremen med sine enorme kirker, smukke rådhus, den gamle "Ratskeller" og de kendte "Bremer Bymusikanter". Bussen kører os til kanalen, hvor vi starter en spændende byvandring gennem Bremen, hører om byens stolte fortid, oplever den fantasifulde arkitektur, går i de smalle gader i byens ældste kvarter, Schnoor, hvor de små huse fra 15. og 16. tallet ligger som perler på en snor. Hele eftermiddagen og aftenen har vi til at gå på opdagelse i julemarkedets boder, nyde et glas glühwein, opleve stemningen, når mørket sænker sig og juleudsmykniingen tændes.


Dag 3: Efter morgenmaden går turen hjemad, hvor vi runder Schwerin, hvor der bliver tid til lidt frokost samt god tid til at opleve endnu et hyggeligt julemarked inden vi fortsætter til færgen i Rostock, sikkert også med lidt tid til at handle i BorderShoppen inden vi kører ombord og nyder en overdådig aftenbuffet på sejlturen hjemad.


I prisen er inkluderet:



  • 2 x overnatning på hotellet

  • 2 x morgenmad

  • 2 x aftensmad

  • aftensbuffet på færgen hjem

  • udflugter/ture som beskrevet

  • Rejseleder og turhjælpere på hele turen

  • moderne turistbus


For egen regning: eventuelle, ikke nævnte entréer samt drikkevarer.


 DER ER GUIDE OG TURHJÆLPERE PÅ HELE TUREN