Foredrag af Poul Dahl

Når ord koster var overskriften på dette spændende foredrag

I krig og kærlighed 
Den sætning kom jeg til at tænke på, da vi havde besøg af Poul Dahl i Ældre Sagen i Silkeborg.
Det var et intenst lyttende publikum, der mødte en veloplagt tidligere millitærmand, debattør og lokalpolitiker.

 

Med foredraget fik vi indblik i, hvorfor Poul Dahl selv havde givet foredraget overskriften - Når ord koster. 
I en tid, hvor vi tit omgivet af de hurtige nyheder, og et liv på nettet hvor man ikke ser hinanden, ja i den verden synes mange måske, at de sagte eller skrevne ord, ikke er så farlige, eller har konsekvenser. - Men sådan er det ikke. Hver en handling har konsekvenser. 

 

Med Poul Dahls ærlighed, bragte han os rundt i mange hjørner, og ud til mange egne af verden. 
Han stod fast, tog konsekvensen i sine job. Mange chefer har mødt hans ærlighed, og er med garanti blevet udfordret
De krige vi har hørt og læst om, og hvor han selv har arbejdet, kom pludselig ind i mødelokalet. 

 

Også hans livs kærlighed som han mødte ude i den store verden, viste os to mennesker som trods forskellig kultur fandt hinanden. 

 

Selv havde jeg lidt svært ved at forstå hans tvivl på FN. Til gengæld var det interessant med hans tanker omkring militæret. “ Vi skal ikke i krig, men lægge kræfterne sammen, så Danmark kvalificeret kan yde en god humanitær indsats. Det er de lokale folk der selv kan opbygge deres fremtid.”
Tak for en spændende eftermiddag, og tak til de mange medlemmer som kom.


 

Sidst opdateret 08.11.2019