Torsdagsmøde - Fake news

Falske nyheder - Fake news. Kan vi altid stole på nyhederne i aviser og TV?

FAKE NEWS
Igen var mange tilhørere mødt op til et foredrag den 30. januar for at høre Flemming Splidsboel-Hansen, som oprindeligt stammer fra Ringkøbing.
Første del af foredraget handlede om Fake News, nemlig falske nyheder. Det kan være meget svært at gennemskue falske nyheder. Mange gange bliver man desinformeret eller misinformeret, og nogle gange er det direkte falske nyheder man kan se eller læse om.
Flemming kom med mange eksempler fra verdenspressen om definitionen på om man kan stole på det man læser i avisen eller ser på TV, bl.a. sagen om den russiske eksspion og hans datter, der i en engelsk landsby blev fundet bevidstløse og påstanden om, at de formentlig var blevet forgiftet.
Flemming Splidsboel-Hansen er seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Han er forsker i international sikkerhed med fokus på Rusland.
Efter kaffepausen var der flere spørgsmål, som Flemming svarede på. Der blev bl.a. spurgt til det kommende russiske valg, og Flemming svarede på en let forståelig måde om, hvordan Putin måske vil gribe situationen an.
Det var en rigtig spændende formiddag, og tiden gik så hurtigt, at der ikke blev tid til at afslutte med en sang.

 

 


Sidst opdateret 10.02.2020